<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Om Energi Fyn Bent Og Soeren 2020

Energi Fyn er fynboernes energiselskab

Søndag den 1. november bragte Fyens Stiftstidende et indlæg af bestyrelsesformand Søren Thorsager og adm. direktør Bent Agerholm. Læs indlægget her og bliv klogere på, hvem Energi Fyn er.

Igennem de seneste måneder er Energi Fyn blevet omtalt meget i de fynske medier. Der er blevet sagt og skrevet meget om, hvem Energi Fyn er, og hvad Energi Fyns formål er. Desværre har debatten været præget af mange misforståelser.

Energi Fyn er et forbrugerejet energiselskab ejet af 205.000 fynske andelshavere. Bor man i Energi Fyns forsyningsområde, er man andelshaver og har mulighed for at stille op til Energi Fyns repræsentantskab, der består af 90 andelshavere.

Repræsentantskabet er Energi Fyns øverste myndighed og med til at sætte retningen for Energi Fyns udvikling på vegne af alle andelshavere. Repræsentantskabet tager de overordnede beslutninger i Energi Fyn og godkender blandt andet vedtægtsændringer og vælger medlemmerne til Energi Fyns bestyrelse.

Energi Fyn er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi har en lang historie bag os og rødder i den danske andelstanke. Det er vi stolte af, og vi har i sinde at videreføre andelstanken og fortsat værne om den.

Det er en stor styrke for os at være ejet af vores andelshavere, men samtidig er det også en stor forpligtelse. Som andelsselskab skal vi ikke generere størst muligt økonomisk overskud til nogle få aktionærer. Vi er sat i verden for at skabe værdi for alle vores andelshavere.

Vi skal drive en god forretning til gavn for vores andelshavere, men samtidig har vi som andelsselskab mulighed for at have en større tålmodighed i forhold til vores investeringer. Alt overskud geninvesteres i selskabet til gavn for andelshaverne. Der kan kort sagt ikke trækkes penge ud af Energi Fyn.

Vi har fokus på at sikre høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtige priser, bidrage til den grøn omstilling og udviklingen på Fyn samt ikke mindst at sikre, at vores kunder og andelshavere er tilfredse.

Det er en del af Energi Fyns strategi at udvikle et stærkt fynsk energiselskab, ejet af fynboerne selv. På den baggrund har Energi Fyn løbende konsolideret med fynske energiselskaber. Tilbage i 2008 købte Energi Fyn Odense Energi af Odense Kommune, i 2010 solgte Nyborg Kommune Nyborg Elnet til Energi Fyn, og i 2016 besluttede Faaborg-Midtfyn Kommune at sælge FFV EL A/S og FFV Energi A/S til Energi Fyn. Senest købte Energi Fyn i 2018 60.000 naturgaskunder fra Nature Energy.

Ved købet af Odense Energi overtog Energi Fyn hovedsageligt et elnetselskab og fik dermed monopol på at drive elnettet i Odense. Siden købet i 2008 er nettariffen i Odense faldet med 30 procent. Aftalen, som Energi Fyn indgik med den daværende konservative borgmester og et bredt flertal i Odense byråd, har været værdiskabende for både borgerne i Odense og Energi Fyn.

Igennem konsolideringerne har Energi Fyn sikret konkurrencedygtige priser og en organisation med kritisk masse. Det betyder, at Energi Fyn i dag står stærkt i energibranchen, som i disse år er i hastig forandring.

Det er vores fornemmeste opgave at skabe forudsætningerne for det moderne liv og levere løsninger, der gør det enkelt og trygt at være kunde og andelshaver hos Energi Fyn, samtidig med, at vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem og i udviklingen af Fyn. Det gør vi ved fortsat at udvikle os og gennemføre konsolideringer, der giver værdi for vores andelshavere.

For Energi Fyn er det mulige køb af Fjernvarme Fyn en investering vurderet ud fra samme principper som ved tidligere virksomhedsopkøb samt ved fiber- og vindmølleinvesteringer. Disse investeringer har været værdiskabende for vores kunder og andelshavere, og det vil en investering i Fjernvarme Fyn i høj grad også være - hvad enten man i dag både er andelshaver og fjernvarmekunde, eller man kun er andelshaver.

Den grønne omstilling vil betyde, at el og varme bliver flettet tættere sammen. Det giver os store muligheder for synergier og vil betyde, at vi kan udnytte den strøm, som vi producerer på vores vindmøller og omdanne den til varme, som vi i modsætning til el kan lagre. Til gavn for den grønne omstilling, vores andelshavere og udviklingen på Fyn.

Seneste nyt fra Energi Fyn

Fondsmodtagere 2024 850X600
Presse

Energi Fyns fonde støtter lokale fællesskaber og udviklingsprojekter

Energi Fyns to fonde har netop uddelt fondsmidler til 30 fynske foreninger, virksomheder og forskere, der alle medvirker til at skabe fællesskab og udvikling på Fyn. Samlet uddeler fondene i år 2,5 millioner kroner.
Læs presse­meddelelsen
El Solceller 850X600
Presse

Solcelleejere kan gå glip af betaling for deres overskudsstrøm

Det er blevet populært at opsætte solceller og producere sin egen, grønne strøm, der giver en lavere elregning. Men reglerne kan være komplekse at sætte sig ind i, og mange solcelleejere er ikke klar over, at de faktisk kan få penge for den strøm, som de ikke selv bruger. Det gælder både private og virksomheder.
Læs presse­meddelelsen
Fynsksupport Hojby 850X600
Presse

Energi Fyn sender rekordstore checks til foreninger på Fyn

Netop nu sender Energi Fyn checks ud til over 600 lokale foreninger på Fyn. I år skal et rekordstort beløb afsted. Hele 1,7 millioner kroner, hvilket er en stigning på 30% i forhold til sidste år.
Læs presse­meddelelsen
Klimavenlig strøm - Hvilket produkt skal jeg vælge?
Klumme

Sommertariffen giver dig en lavere elregning

Vi har taget hul på foråret og lige om lidt skriver vi 1. april. Det betyder, at vi kan se frem til en lavere elregning. 1. april går de fleste af landets netselskaber nemlig over til at opkræve sommertariffer, og det betyder faktisk, at nettariffen mange steder halveres i de perioder, hvor de fleste af os bruger mest strøm.
Læs klummen
Fiber Sæt Siddende Personer Ben Og PC Mobil Og Ipad Synlig 2020
Nyhed

Vælg MaxSpeed på Energi Fyns fibernet

Nu kan 100.000 fynske andelshavere med fibernet fra Energi Fyn vælge lynhurtigt internet fra Telenors produkt MaxSpeed.
Læs nyheden
Nyheder Transformerstation 2021
Presse

Markante udbygninger af elnettet på Fyn

Elforsyningsnettet på Fyn bliver udbygget markant i løbet af de kommende år. Alene i løbet af de næste 3 år forventer Energi Fyns datterselskab Vores Elnet at opføre minimum 8 nye 60/10 kV transformerstationer.
Læs presse­meddelelsen
Om Energi Fyn Domicil Facade Bygning Vinduer 2020
Presse

Energi Fyn leverer et godt og nødvendigt årsresultat

Energi Fyns repræsentantskab har i dag godkendt selskabets årsrapport for 2023. Energi Fyn kommer ud af 2023 med det bedste regnskab i koncernens historie. Det er et resultat, der gør det muligt for Energi Fyn at investere i og fremtidssikre el- og fibernettet til gavn for koncernens fynske andelshavere og til gavn for den grønne omstilling.
Læs presse­meddelelsen