<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>

Frivilligcenter Nordfyn modtager 32.980 kr. til indkøb og etablering af hegn, port, bord/bænkesæt og blomsterkummer til centrets udendørsområde, sådan at det kan indgå som en mulighed for at afvikle aktiviteter for de mange, der benytter centrets indendørs faciliteter.

Frivilligcenter Nordfyn udlåner hver dag lokaler og materialer til frivillige sociale foreninger på Nordfyn. Vi huser aktiviteter af enhver karakter - alt fra stolegymnastik for seniorer, til sangkor for voksne, til legegrupper for børn, til fællesskaber for sårbare og ensomme unge. Vi har gode indendørs faciliteter, men vi har længe savnet at kunne invitere borgerne på Nordfyn udenfor. Derfor betyder det alverden for os, at Energi Fyns Almene Fond ligeledes ser et potentiale i vores idé og har valgt at støtte os med finansiering til hegnopsætning, port og basale udendørs faciliteter, så vi kan få vores solskinsdrømme for det Nordfynske frivilligliv til at blive en realitet. Nu bliver næste skridt, at solen fortsat vil skinne, så de frivillige sociale foreninger kan tage deres aktiviteter udendørs og synge, lave gymnastik, kreere håndværk eller noget helt fjerde i de varme stråler og i et godt fællesskab.

Jakob Dahl Kyhn, Frivilligcenter Nordfyn