Medier har altid været en afgørende faktor politisk

Twitter blev lanceret i juli 2006 og er et socialt medie, hvor man kan skrive 280 tegn per opdatering. De korte opdateringer gør Twitter til et hurtigt medie, som ofte bruges til at opsummere eller kommentere en aktuel aktivitet.

Da den industrielle trykpresse kom til i begyndelsen af 1800-tallet, blev avisen hurtigt politikernes talerør. Radio og tv fik ligeledes hver deres dominerende rolle, i takt med at de blev allemandseje.

Senest er det internettet, der er blevet en ny magtfuld måde at udbrede sine ideologier. Hvis vi skæver over Atlanten, hvor den teknologiske udvikling går stærkt, har en vis præsident gjort Twitter til sin vigtigste platform for politiske budskaber.

På Twitter kan Donald Trump tale direkte til det amerikanske folk uden at skulle igennem pressen - en presse, som han bestemt ikke bryder sig om, og som han omtaler som ”folkets fjende” (bortset fra Fox, som han gerne giver interviews til). At bruge sociale medier bliver i stigende grad politikernes værktøj til at komme ud med budskaber, som de kan målrette bestemte målgrupper. I USA er det især Twitter, der med sine meget korte statusopdateringer (tweets) bliver et hurtigt spil pingpong af ord. Og som vi ser med Trump, hindrer det ikke pressen i at falde over hinanden i forsøget på at tolke hans diverse kontroversielle udmeldinger.

I Danmark benytter politikere og journalister sig også af Twitter, men det er ikke så udbredt i den brede befolkning. Vi ser til gengæld, at aviser og tv refererer til opslag fra politikere og meningsdannere på de sociale medier, og på den måde kan et lille tweet hurtigt blive til fem høns.