<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Fiber Forum. Fremtidens Arbejdsliv.

Fremtidens arbejdsliv

I sommeren 2018 pakkede Frederik Øhrgaard sin computer og forlod Danmark for at rejse rundt i syv måneder. Arbejdet tog han bare med.

Det vigtigste var at finde steder med god wi-fi-forbindelse. Jeg brugte også en del tid på at finde gode co-working spaces med sociale aktiviteter, så jeg kunne møde nye mennesker.

Frederik Øhrgaard, forretningsudvikler og digital nomade

Tog arbejdet med på 7 måneders rejse

Hvorfor tog du afsted?

Jeg tog af sted for at stoppe lidt op og reflektere over mit næste karrieretræk. Mens jeg rejste, arbejdede jeg deltid. Tre måneder var jeg en del af et program, Nomad MBA, hvor jeg boede tre forskellige steder i Afrika for at studere og videreudvikle mine kompetencer.

Hvordan forberedte du dig rent praktisk?

Det vigtigste var at finde steder med god wi-fi-forbindelse. Jeg brugte en del tid på at finde gode co-working spaces med sociale aktiviteter, så jeg kunne møde nye mennesker. Jeg lavede også aftaler med nogle kunder, så jeg havde konkrete arbejdsopgaver med hjemmefra og dermed kunne få det hele til at løbe rundt.

Hvordan var en normal arbejdsdag, da du var afsted?

Jeg er B-menneske og stod op senere end normalt. Typisk ville jeg være på kontoret omkring kl. 10:30. Nogle gange tog jeg ud for at lave ting om eftermiddagen og kom så tilbage og arbejdede til ud på aftenen, hvorefter jeg måske tog med til et socialt arrangement.

Hvad laver du nu?

Nu har jeg en fast stilling i København, men håber stadig at have mulighed for at tage på periodevise nomade/ co-working retreats for at balancere et arbejdsliv, der passer mig.

Fiber forum. Fremtidens arbejdsliv.

Profil

Navn: Frederik Øhrgaard
Alder: 30 år
Uddannelse: Cand.merc.
Arbejde: Forretningsudvikler

Profil

Navn: Frederik Øhrgaard
Alder: 30 år
Uddannelse: Cand.merc.
Arbejde: Forretningsudvikler

Hvad giver livet som digital nomade dig?

Jeg kan godt lide at have en fast base og ville nok ikke kunne rejse rundt konstant. Men det er vigtigt for mig at komme ud af arbejdspladsen ind imellem. Mange af de mennesker, man møder, er virkelig interessante og inspirerende og giver grobund for nye ideer. 

Hvad var den største udfordring?

Jeg kunne godt savne kollegaer og at have fysiske møder. Online møder giver ikke det samme og der er nogle ting, der kan være svære at udføre online - for eksempel rekruttering, fordi det er sværere at fornemme stemningen mellem mennesker, når man ikke sidder fysisk sammen.

Hvad var det allerbedste?

Jeg er nysgerrig og holder af at blive udfordret. Det synes jeg virkelig, at denne arbejdsform leverer. Den gav nye inputs og erfaringer både professionelt og personligt: Det at se, at man kan arbejde på andre måder.

Hvordan ser din fremtid ud?

Ideelt set har jeg job og base i Danmark med afstikkere, når det kan lade sig gøre. Det tror jeg kan bidrage både til virksomheden og mig selv. Det skal selvfølgelig passe med virksomhedens behov. Jeg kan for eksempel forestille mig at tage afsted med noget projektarbejde ind imellem.

Hvad betød en god internetforbindelse?

Det betød alt. Du kan ikke rigtig arbejde effektivt, hvis du ikke kan komme i kontakt med dine kollegaer eller dine kunder.

Fiber forum. Fremtidens arbejdsliv.

CO-WORKING SPACES

Co-working spaces er en slags fælleskontorer, hvor man lejer sig ind på dags-, uge- eller månedsbasis. Der dukker flere og flere op rundt om i verden, også i Danmark.

CO-WORKING SPACES

Co-working spaces er en slags fælleskontorer, hvor man lejer sig ind på dags-, uge- eller månedsbasis. Der dukker flere og flere op rundt om i verden, også i Danmark.