<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Fiber Far Og Søn I Sofa

Forældregenerationen på SoMe

Vi hører ofte om, at sociale medier gør de unge usikre, fordi de udstiller et glansbilledliv, som ingen kan leve op til. Men i virkeligheden er det de ældre generationer, der har de største problemer med at navigere i online-livet, mener de unge selv.

De ældre generationer er uerfarne, indiskrete og sure på sociale medier, mener de unge digitale indfødte, der er vokset op med online adgang som livsvilkår.

Søren Schulz Hansen, erhvervsforsker

De ældre generationer har sværest ved at navigere i online-livet

Vi hører ofte, at sociale medier gør de unge usikre, fordi det udstiller et glansbilledliv, som ingen kan leve op til. Men i virkeligheden er det de ældre generationer, der har sværest ved at navigere i online-livet, mener de unge selv.


Det er i hvert fald den konklusion, erhvervsforsker Søren Schulz Hansen når frem til, når han i forbindelse med sine studier er ude at tale med de unge voksne, der i hele deres opvækst har haft adgang til internet, sociale medier og mobiltelefon.

”Noget af det, jeg oplever, er, at de smiler lidt af deres forældre og den måde, forældregenerationen bruger de sociale medier, fordi de opfatter dem som uerfarne,” siger han.

De kalder lidt overbærende de voksnes debatform på nettet for ’de sure gamle mænds’, og de accepterer stiltiende at være ’venner’ med deres forældre, men de interagerer ikke med dem.

Sociale medier i det skjulte

I takt med, at forældregenerationen er begyndt at indtage sociale medier, er de unge begyndt at bruge medierne på en anden måde. De fjerner deres offentlige tilstedeværelse fra Facebook, så selvom vi måske har en anden opfattelse, så foregår de unges online-liv mere diskret. I stedet for at skrive statusopdateringer, som kan ses offentligt eller af hele vennegruppen, organiserer de sig i mindre, lukkede rum. 

”Der er rigtigt mange mindre grupper, hvor man har en mere intim og mere venskabelig form, hvor man kommunikerer hver dag. Man møder aldrig de her grupper inde på den offentlige del af Facebook,” siger Søren Schulz Hansen.

Og så flytter de i stigende grad over på andre platforme, hvor deres forældre endnu ikke dominerer, som Instagram, Snapchat og YouTube. Facebook er stadig stort blandt unge, men bruges nu mest til at søge nyheder og events og til at kommunikere internt.

Omtanke hos forældre efterspørges

Det er især på Facebook, at de unge er lidt trætte af deres forældres adfærd. For eksempel når der debatteres aggressivt, eller når der lægges endeløse billedstrømme op af hverdagen. ”Specifikt kritiserer de unge den manglende omtanke for, hvad der bliver postet. At forældrene bare poster hvad som helst. Billeder af små børn og så videre uden rigtig at reflektere over det,” fortæller Søren Schulz Hansen.

Andreas på 19 år fortæller:

”Jeg har to mødre, og min ene mor filmer rigtig meget, for eksempel når vi er ude at rejse. Og så klipper hun det sammen og lægger filmene op på Facebook. Det er ok, for det er noget, vi laver sammen, og hun spørger mig også, inden hun tagger mig, hvis der nu er noget, jeg ikke gider, at mine venner ser. Min anden mor tager rigtig mange billeder og selfies, som hun lægger på Facebook, og det kan godt blive lidt irriterende. Altså det er fint nok, at hun lægger det op, det er mere det med, at der hele tiden skal tages billeder, og vi skal hele tiden stoppe op og smile. Det giver sådan et opstillet og forvrænget billede af virkeligheden, synes jeg,”.

Hjælp til digitale pauser

Det irriterer altså Andreas, at det analoge liv skal stoppe for at give plads til det digitale liv. Og det peger på en anden tendens, som Søren Schulz Hansen kan se i sine studier.

”I de 10 år, hvor jeg har talt med de unge om deres digitale liv, har der været ret konsistent efterspørgsel om, at forældre og lærere og andre voksne sætter nogle rammer og laver nogle pauser fra at være online hele tiden. For det er deres virkelighed. De er online hele tiden, og de har måske brug for hjælp til at komme lidt væk fra den konstante tilgængelighed, som de oplever i deres dagligdag,” siger han.

De unge accepterer, at det digitale og det analoge liv smelter sammen, men nogle gange vil de gerne have lov at glemme det og have fokus på samvær og nærvær lige nu. De føler bare samtidig et ansvar over for den mobil, der vibrerer i lommen. I det tilfælde kan det hjælpe at kunne henvise til en mor eller far, der siger fra på deres vegne.

Som forælder kan du for det første selv lægge din mobil fra dig og derefter lave nogle faste aftaler med dit barn/unge menneske om, hvornår der må tages billeder, og hvornår mobilen er slukket – både din egen og dit barns.

”Start med det mindst besværlige: I weekenden, på ferien, eller mens I ser X-Factor sammen. Og så i øvrigt ikke regne med, at det er en regel, der skal vare evigt. Lav nye regler og prøv andre ting af, hvis det ikke virker,” siger Søren Schulz Hansen.