Når vi i daglig tale omtaler internettet, mener de fleste af os dét, som vi kan finde ved hjælp af vores webbrowser. I virkeligheden betegner ordet ”internet” dog blot det netværk, som forbinder diverse computere, smartphones og tablets.
En masse af disse netværk er slet ikke tilgængelige ved hjælp af almindelige browsere som Chrome, Safari og Internet Explorer. Flere kilder anslår faktisk, at op til 90 % af internettet er skjulte netværk.
Det dybe net og det mørke net
En stor del af det skjulte internet er private servere, som indeholder forskningsresultater, sygejournaler, pengetransaktioner og diverse virksomhedsdata, som man ikke kan lade hvem som helst have adgang til. Dette kaldes for deep web – det dybe net.
Det dybe net er ikke indekseret af de almindelige søgemaskiner og dukker altså ikke op, når du søger på Google. Du skal vide nøjagtigt, hvad du søger efter.
Flere kilder anslår, at op til 90 % af internettet er skjulte netværk.
Den del af internettet, der betegnes som dark web - det mørke net - er skjult ligesom det dybe net. Her bliver brugerne dog anonymiseret ved hjælp af kryptering. Det forhindrer andre i at se, hvem de er, hvad de foretager sig, og hvor de gør det.
Når man bevæger sig i anonymitetens grå klæder, bliver indholdet også noget andet end det, du normalt møder. Her er skjulte chatrum, hvor man diskuterer andre og mere kontroversielle emner end madopskrifter og hvordan du får din kat til at holde op med at tisse i sofaen.
De gode og de onde
Anonymiteten på det mørke internet er en stor fordel, når det kommer til udveksling af information mellem journalister, der kan afsløre korruption, brud på menneskerettigheder og til at lade whistleblowere komme til orde. Også almindelige mennesker, som måske ønsker at diskutere følsomme emner som sygdom eller seksuel orientering, kan have gavn af det mørke internet.
Anonymiteten tiltrækker dog også kriminelle aktiviteter. Her blomstrer derfor handel med narkotika, kreditkortoplysninger og ulovligt billedmateriale (f.eks. børneporno). Betalingen foregår samtidig i krypteret valuta som Bitcoins, der er svære at spore.
Eksistensen af det mørke net stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi som samfund afgør, hvad der er passende i forhold til overvågning online. Det er en balancegang mellem respekten for den enkeltes personlige frihed, beskyttelsen af samfundets svageste og samtidig mulighederne for at hæmme kriminelle handlinger mest muligt.
Særlige browsere giver dig adgang
Når man skal på det mørke net, er det nødvendigt med en særlig krypteret browser. Den mest kendte browser er TOR (The Onion Router), men der findes også andre.
Ligesom et løg tilføjer TOR browseren flere lag af kryptering, når data sendes, og indtil det modtages. På den måde garanteres anonymiteten for brugeren. Fordi websiderne, der besøges via TOR, ikke ligger åbent tilgængelige, skal man desuden kende den eksakte adresse eller det rigtige link til det website, man vil se, for at kunne besøge den.
Sådan virker TOR-browseren
Når du vil besøge en hjemmeside via TOR, sendes en krypteret forespørgsel afsted gennem tre tilfældigt valgte knudepunkter i netværket - kaldet "nodes".
Ved hvert knudepunkt sker en ny kryptering.
Det sidste knudepunkt er en såkaldt exit-node, som er derfra forespørgslen sendes videre til selve den hjemmeside, man ønsker at tilgå.
Hjemmesiden kan kun spore den sidste afsender, kaldet exit-noden.
Sådan virker TOR-browseren
Når du vil besøge en hjemmeside via TOR, sendes en krypteret forespørgsel afsted gennem tre tilfældigt valgte knudepunkter i netværket - kaldet "nodes".
Ved hvert knudepunkt sker en ny kryptering.
Det sidste knudepunkt er en såkaldt exit-node, som er derfra forespørgslen sendes videre til selve den hjemmeside, man ønsker at tilgå.
Hjemmesiden kan kun spore den sidste afsender, kaldet exit-noden.