Jeg har prøvet alverdens muligheder for at få bedre bredbånd til virksomheden, men det var ikke før, at fibernetprojektet lykkedes med Energi Fyn, at der kom skred i tingene.
Forretningen har brug for fiber
- Vi sælger varer 365 dage om året og skal hele tiden kunne håndtere ordrer. Det har vi computerprogrammer til, som kræver noget båndbredde. Derudover har vi regnskabs- og lønprogrammer hostet ude i byen. Alt sammen kræver det en ordentlig internetforbindelse, fortæller driftsleder Paw Helms.
Torup Bakkegård & Orelund var - indtil fibernettet kom til Sandager - indehaver af en 4 Mbit/s almindelig kobberforbindelse. Den kunne ikke dække virksomhedens behov.
- Det var frustrerende, for typisk gik forbindelsen stort set i sort ud på eftermiddagen, når folk i lokalområdet begyndte at trække på samme linje. Det var der ganske enkelt ikke kapacitet til. Jeg har prøvet alverdens muligheder for at få bedre bredbånd til virksomheden, men det var ikke før fibernetprojektet lykkedes med Energi Fyn, at der kom skred i tingene, siger Paw Helms, der selv var en af de aktive i kampen for at skaffe nok kontrakter i Sandager til, at projektet kunne lade sig gøre.
Torup Bakkegård & Orelunds behov for hurtigt og stabilt internet har ikke mindst været aktuelt om sommeren, hvor omkring 300 sæsonarbejdere fra Østeuropa har deres gang på virksomheden. Når de har fri, har de et behov for at kunne være online, så de kan kommunikere med familien i hjemlandet.
- Nu er det ikke længere et problem. Med fibernettet kan de bruge Skype lige så meget de vil, uden forbindelsen ryger, konstaterer Paw Helms.
Firmaprofil
Navn: Torup Bakkegård & Orelund.
Beskrivelse: Produktionsvirksomhed med op til 300 sæsonarbejdere i sommerhalvåret, hvor det er højsæson for frugt og grønt.
Udfordring: Torup Bakkegård & Orelund har behov for en internetforbindelse med stor kapacitet, der kan imødekomme sæsonarbejdernes behov for at være online efter arbejde.
Løsning: Torup Bakkegård & Orelund har valgt en Fiber Flex løsning fra Energi Fyn med en internetforbindelse, som garanterer symmetriske hastigheder.
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål til vores fiberløsninger, eller skal vi tage et uforpligtende møde, så kontakt vores erhvervskonsulenter på tlf. 63 17 25 69 eller send en mail til [email protected].