<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>

Hvor meget støjer en varmepumpe?

Du slipper ikke helt for støj, hvis du installerer en luft til luft varmepumpe eller en luft til vand varmepumpe i din bolig. Hvor meget den støjer afhænger af, hvilken varmepumpe du vælger, og hvor du placerer den. 

Det er derfor vigtigt, at du undersøger støjniveauet for de enkelte varmepumper og finder den rigtige placering, så du undgår unødige støjgener både for dig selv og dine naboer.

Undersøg støjniveauet

Da du ikke kan måle støjniveauet, før varmepumpen er installeret, har Energistyrelsen udviklet en støjberegner for varmepumper, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget en varmepumpe støjer, og hvor den mest hensigtsmæssige placering er.

Støjberegneren forudsiger en varmepumpes støjniveau ud fra forskellige faktorer. Beregneren kan både bruges til at beregne støjen fra luft til luft varmepumper og fra en luft til vand varmepumpe og giver en vejledende indikation af, hvor meget en varmepumpe støjer.

Prøv Energistyrelsens støjberegner

Tips til at finde den rette udendørs placering til din varmepumpe 

  • Sørg for at der er god afstand til soveværelsesvinduer, stuevinduer og terrasser - både hos dig selv og dine naboer.
  • Hold afstand til skel.
  • Placer ikke varmepumpen på taget af en garage eller carport.
  • Fliser og andre hårde overflader forstærker støjen, mens bløde overflader som græs absorberer lyden.
  • Bygninger skærmer støjen.
  • Undgå at placere varmepumpen inde i et skur eller en garage.

Styr på støjen

Energistyrelsen har lavet en guide, der giver dig værktøjer og anbefalinger til, hvordan du på forhånd kan få en indikation af, om den varmepumpe, du planlægger at installere, giver unødige støjgener.

Hent Energistyrelsens guide

Tjek støjgrænsen i din kommune

Der er regler for, hvor meget din varmepumpe må støje ved skel. Det er din kommune, der fastlægger støjgrænsen. De fleste kommuner bruger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, som er på 35 decibel fra kl. 22 om aftenen til kl. 7 om morgenen, hvis man bor i et almindeligt hus i en by. 

Du kan tjekke reglerne i din kommune på din kommunes hjemmeside.

Varmepumperådgivning hos Energi Fyn

Vi hjælper dig på vej

Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem og hjælper dig gerne, hvis du ønsker at skifte til en varmepumpe.

Vi samarbejder med lokale VVS-installatører, der har stor erfaring med varmepumper. Sammen sikrer vi dig de bedste og mest pålidelige løsninger.

Læs mere om varmepumper

Vi hjælper dig på vej

Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem og hjælper dig gerne, hvis du ønsker at skifte til en varmepumpe.

Vi samarbejder med lokale VVS-installatører, der har stor erfaring med varmepumper. Sammen sikrer vi dig de bedste og mest pålidelige løsninger.

Læs mere om varmepumper