Hvorfor vælge en luft til luft varmepumpe
En luft til luft varmepumpe fungerer grundlæggende på samme måde som en luft til vand varmepumpe, men blæser i stedet varmen direkte ud i det rum, som den indvendige del af varmepumpen er placeret i.
Fordi en luft til luft varmepumpe kun leder varm luft ind i selve boligen, kan den ikke erstatte din nuværende varmeløsning, men i stedet blot være et supplement.
Typisk er varmepumpen monteret i hjemmets centrale rum for at give den største varmekomfort. Denne varmepumpetype benyttes derudover ofte i sommerhuse. Især fordi den i vinterhalvåret på en billig måde kan sikre en stabil rumtemperatur, selvom huset er ubeboet.
En luft til luft varmepumpe kan i øvrigt også blæse kold luft ind i hjemmet på årets varme dage, ligesom et airconditionanlæg.
Sådan fungerer en luft til luft varmepumpe
En luft til luft varmepumpe består af to dele. Selve varmepumpen, som placeres udvendigt på husets ydervæg og en indvendig del, som placeres på den anden side muren. Varmepumpen suger luften i huset igennem indedelen, hvor luften bliver opvarmet, hvorefter det blæses tilbage i huset. De to dele - altså den udvendige og indvendige del - er koblet sammen med to tynde rør, som indeholder et kølemiddel. Når kølemidlet møder udeluften i udedelen, fordamper det til gasform og kan derved komprimeres i kompressorens udedel, hvorved der udvikles varme. Den varme gas ledes ind i indedelen, og i indedelens kondensator møder den indeluften, som opvarmes. Derved nedkøles den varme gas og bliver til væske igen, og processen gentages.
Processen svarer til det der sker i det køleskab, når din mad skal nedkøles. Her fungerer det bare omvendt, hvor varmepumpen tilfører energi i stedet for at føre energien ud.
Det skal du vide, når du vælger en luft til luft varmepumpe
Den udvendige boks, som placeres på husets ydermur, kan støje svarende til din opvasker. Der er naturligvis forskel på, hvor meget støj, den afgiver, men vi anbefaler at du overvejer, hvor den udvendige del skal placeres således den er til mindst mulig gene.
Du skal også være opmærksom på, at hvis du anvender en luft til luft varmepumpe for at nedkøle boligen - altså til at lave aircondition, kan du forvente en højere varmeregning.