<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Varmpepumer Jordvarme Hus Træ Havemøbler Græs 2021

Jordvarmeanlæg

Et jordvarmeanlæg kan være en god løsning til dig, der har en stor grund eller adgang til et areal, hvor slangen kan nedgraves. Jordvarme opvarmer både din bolig og brugsvand, og sparer derfor meget energi i processen.

Hvorfor vælge et jordvarmeanlæg

I modsætning til en luft til vand varmepumpe - som er den type varmepumpe vi tilbyder hos Energi Fyn - kræver et jordvarmeanlæg imidlertid ingen udvendig del og er således en mere usynlig og støjfri løsning. Til gengæld kræver den en stor grund og et stort friareal, hvor der er plads til at nedgrave slangerne.

Har du en stor grund eller bygger du nyt hus, kan det være værd at overveje, om jordvarme er det rigtige valg for dig. Det anbefales, at du som minimum har et frit areal på 400 m2, som der kan graves slanger ned i. Installationen vil naturligvis kræve, at arealet graves op, og arbejde med større maskiner på grunden, vil være en del af installationen.

Udstyret, som nedgraves, har den fordel, at der er en lang holdbarhed. Derudover er det skjult og der er ingen gener i form af støj, hvilket for eksempel er en realitet ved valg af en luft til luft varmepumpe.

Sådan fungerer jordvarme

I et jordvarmeanlæg består den udvendige del af et net af slanger, der er nedgravet i jorden omkring huset i 1 meters dybde.

Inde i slangerne er der vand iblandet op til 15 procent sprit eller glycol. Vandet opfanger den omgivende varme i jorden og leder denne op til den varmepumpens fordamper, hvor det får kølemidlet til at fordampe til gas. Derved kan gassen komprimeres, hvorved der udvikles varme, som derefter overføres  til boligens varmesystem via varmepumpens kondensator. Derved nedkøles den varme gas og bliver til væske igen og processen gentages.

Fremløbstemperaturen er ikke så høj, som ved fyring med eksempelvis gas eller piller, så det er vigtigt, at du får gennemgået din varmeinstallation i huset, så den er tilpasset de krav, som kræves af en varmepumpe. Det er den måde, du får den bedste udnyttelse af jordvarmen og varmepumpen. 

 

Varmepumpe Grafik

Beregn din besparelse på 2 min

Vores varmepumpeberegner giver dig et vejledende billede af de økonomiske fordele ved at skifte din nuværende varmeløsning ud med en luft-til-vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.

Beregn din besparelse

Beregn din besparelse på 2 min

Vores varmepumpeberegner giver dig et vejledende billede af de økonomiske fordele ved at skifte din nuværende varmeløsning ud med en luft-til-vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.

Beregn din besparelse
Gert 850X600px

Gert kan hjælpe dig

Har du brug for rådgivning eller konkrete beregninger på, hvordan en varmepumpe kan passe ind i dit hjem?

Så book et uforpligtende møde med en af vores varmepumpeeksperter på telefon 63 17 32 20 eller skriv til os, så kontakter vi dig.

Læs mere om vores installationsproces

Gert kan hjælpe dig

Har du brug for rådgivning eller konkrete beregninger på, hvordan en varmepumpe kan passe ind i dit hjem?

Så book et uforpligtende møde med en af vores varmepumpeeksperter på telefon 63 17 32 20 eller skriv til os, så kontakter vi dig.

Læs mere om vores installationsproces