<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Varmepumpe Case Langeskov Varmepumpe Hvidt Hus 2021

Nu sover vi roligt om natten

Christian og hans kæreste sover roligt om natten, efter de har fået udskiftet deres gamle oliefyr med en varmepumpe fra Energi Fyn. Både af hensyn til den grønne samvittighed og økonomien, men ganske enkelt også, fordi den larmer mindre.

- Jeg var ikke stolt over at have et oliefyr af hensyn til klimaet, men jeg må tilstå, at økonomien vejede tungest.

Sådan fortæller Christian, der i 2014 købte et hus med oliefyr udenfor Langeskov. Og selvom Christian godt vidste, at oliefyret var en stakket frist, så kunne regnestykket ikke gå op i forhold til at udskifte fyret med en varmepumpe.

- Jeg kunne simpelthen ikke få det til at hænge sammen i forhold til tilbagebetalingstiden. I stedet prioriterede vi det, der gav mening – også økonomisk - og fik for eksempel sat solceller op i 2016, fortæller Christian, der igen gik i gang med at researche på en udskiftning, da staten oprettede tilskudspuljen til energioptimeringer.

- Jeg søgte og fik tilsagn om et tilskud på 20.000 kr. Derfor gik vi i foråret på jagt efter en leverandør af varmepumpe, men det var ganske enkelt en jungle fyldt med løsninger, og det var svært at se sig ud af, fortæller Christian, der forsøgte at indhente tilbud, men oplevede at markedet var mættet, og at leverandørerne havde alt for travlt. Det var ganske enkelt svært at få nogen til at lave et seriøst bud.

Jeg var ikke stolt over at have et oliefyr af hensyn til klimaet, men jeg må tilstå, at økonomien vejede tungest.

Christian
Varmepumpe Case Langeskov Varmepumpe Montør 2021

Gratis rådgivning

Så havde Christians kæreste løsningen. Hun havde nemlig læst, at Energi Fyn tilbyder gratis og uvildig vejledning.

- Jeg kontaktede Energi Fyn og fik en super vejledning i telefonen. De sendte derefter en af deres konsulenter, Gert, ud til os. Og her oplevede vi en behandling, som vi ikke har oplevet hos nogen andre. Han forklarede fra ende til anden, så vi ikke var i tvivl om noget, han lavede beregninger for os, og da han til sidst spurgte, om de måtte byde ind med deres løsning, var der ikke meget betænkningstid før, vi sagde ja tak, fortæller Christian, der herefter fik garanti for at være blevet kontaktet af en VVS-installatør inden for to uger og ville få installeret varmepumpen inden for to måneder.

- Og det holdt stik, fortæller Christian og fortsætter:

- Allerede efter en uge blev vi ringet op, og ret hurtigt blev processen sat i gang. En meget smertefri proces, lyder det fra Christian, der også følte sig grundig vejledt og lyttet til i forhold til placering af rør mm.

- Nu skal vi lige registreres i BBR som elopvarmet hus. Vores elleverandør er også Energi Fyn, og derfra får vi en afgiftsnedsættelse på vores el. Det betyder, at vi har en tilbagebetalingstid på anlægget på cirka 8 ½ år, fortæller Christian, der også sover roligt om natten nu. I bogstavelig forstand.

- Før havde vi et oliefyr, der stod og larmede - men nu nyder vi stilheden om natten.

Jeg kontaktede Energi Fyn og fik en super vejledning i telefonen. De sendte derefter en af deres konsulenter, Gert, ud til os. Og her oplevede vi en behandling, som vi ikke har oplevet hos nogen andre.

Christian

Fakta:

  • En luft til vand varmepumpe kobles direkte på boligens varmesystem.
  • Den bruger strøm, men er meget energieffektiv.
  • En varmepumpe fra Energi Fyn koster fra 125.000 kr. inkl. rådgivning og montering
  • Du kan søge tilskud til din nye varmepumpe, hvis du bor i et område uden fjernvarme. Vi rådgiver om processen Læs mere.
  • Energi Fyn tilbyder en attraktiv finansiering i samarbejde med Santander Consumer Bank. Læs mere.
Varmepumpe Udendørvarmepumpe Kat 2022

Få fuld værdi med en varmepumpe

Udskift dit gamle fyr og få tilskud til en varmepumpe med masser af værdi – både for dig og miljøet. Book et gratis møde og hør mere om alle fordelene.

Læs mere om vores varmepumpeløsning

Få fuld værdi med en varmepumpe

Udskift dit gamle fyr og få tilskud til en varmepumpe med masser af værdi – både for dig og miljøet. Book et gratis møde og hør mere om alle fordelene.

Læs mere om vores varmepumpeløsning
Gert 850X600px

Gert kan hjælpe dig

Har du brug for rådgivning eller konkrete beregninger på, hvordan en varmepumpe kan passe ind i dit hjem?

Så book et uforpligtende møde med en af vores varmepumpeeksperter på telefon 63 17 32 20 eller skriv til os, så kontakter vi dig.

Book et uforpligtende møde med en varmepumpeekspert

Gert kan hjælpe dig

Har du brug for rådgivning eller konkrete beregninger på, hvordan en varmepumpe kan passe ind i dit hjem?

Så book et uforpligtende møde med en af vores varmepumpeeksperter på telefon 63 17 32 20 eller skriv til os, så kontakter vi dig.

Book et uforpligtende møde med en varmepumpeekspert