<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Naturgas Far Datter Sofa 2020

Værd at vide om gasmarkedet

Du kan frit vælge, hvem der skal levere din naturgas.

Du vælger selv din gasleverandør

Som gaskunde kan du frit vælge, hvilken gasleverandør du vil købe din gas hos.

Det er gasmarkedet og princippet om udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisniveauet på gas. 

Det er kun selve naturgassen, der er omfattet af de frie markedskræfter. 

Strukturen på gasmarkedet

Gasmarkedet er bygget op af en række aktører, der udfylder hver sin funktion:

  • Gasleverandører
  • Distributionsselskab
  • Systemansvarlig virksomhed
  • Gashandelsselskabet med forsyningspligt

Gasleverandører

Energi Fyn og en række andre kommercielle gasleverandører udbyder naturgas på forskellige vilkår og priser.

De kommercielle gasleverandører har ret til at levere naturgas i hele Danmark til de kunder, de indgår aftale med.

Gasleverandørerne bestemmer selv deres priser og prisstrukturer. De er desuden ikke underlagt andre restriktioner end dem, der er i kontrakten eller i de generelle leveringsbestemmelser.

Distributionsselskabet Evida

Distributionsselskabet Evida driver, vedligeholder og anlægger gasdistributionsnettet i hele landet. Det er således Evida, der transporterer naturgassen frem til dig og landets øvrige gasforbrugere.

Kvaliteten og forsyningssikkerheden er derfor den samme, uanset hvilken gasleverandør, du vælger.

Evida er en offentligt reguleret virksomhed, der ejes af Finansministeriet.

Du skal aflevere din gasaflæsning til Evida.

Evida sender dig hvert kvartal en regning for distribution af gassen og for afgifter til staten.

Systemansvarlig virksomhed

Den systemansvarlige virksomhed Energinet har ansvaret for den overordnede drift og sikkerhed i transmissionsnettet.

Energinet sørger blandt andet for, at gasnettet til enhver tid holder et driftstryk på mellem 50 og 80 bar, uanset hvor meget energi kunderne ”tapper” fra det.

Naturgas og forsyningspligt

Forsyningspligt betyder, at alle danske husstande med indlagt naturgas er sikret levering af naturgas. Skifter du bolig og flytter ind i en bolig med naturgas, vil det pågældende forsyningspligtselskab automatisk sørge for gasleverancen. Forsyningspligtselskabet skal sælge gassen til priser og på vilkår, som er godkendt af Energitilsynet.

Forsyningspligten ophører den 1. april 2023. Det betyder, at du aktivt skal vælge en gasleverandør, hvis du flytter ind i et hus med naturgas.

Vælger du ikke en gasleverandør, vil aftalen med den gasleverandør, der hidtil har leveret gas på adressen, fortsætte.

Eftersom du frit kan vælge din gasleverandør anbefaler vi dig dog at tjekke priserne hos de forskellige gasleverandører. Der kan være mange penge at spare ved at vælge et andet gasselskab end det, der har forsyningspligten.

Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 70131900 og få et godt tilbud.

Gasprisguiden kan du se en vejledende sammenligning af priser på naturgas i Danmark.  

Bestil naturgas

Hvem er Evida?

Hvem er hvem?

Energi Fyn er din gasleverandør og det er hos os, du køber din naturgas.

Det er derimod Evida, der transporterer naturgassen frem til dig. Uanset hvor i landet du bor.

Se hvornår du skal kontakte os, og hvornår du skal kontakte Evida

Hvem er hvem?

Energi Fyn er din gasleverandør og det er hos os, du køber din naturgas.

Det er derimod Evida, der transporterer naturgassen frem til dig. Uanset hvor i landet du bor.

Se hvornår du skal kontakte os, og hvornår du skal kontakte Evida

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvilke naturgasprodukter kan jeg vælge?
  • Hvordan får Energi Fyn oplysninger om mit gasforbrug?
  • Hvad gør jeg, hvis mit gasforbrug ændrer sig markant?
  • Hvornår skal jeg aflæse min gasmåler?
  • Hvorfor svinger gasprisen?
  • Hvornår og hvordan modtager jeg min gasregning?

Vil du modtage nyheder fra Energi Fyn?

Når du tilmelder dig Energi Fyns nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, konkurrencer, nyttig viden samt gode tilbud.