Hold dit gasfyr i topform med en serviceaftale
Med en professionel serviceaftale på gasfyr hos Energi Fyn sikrer du dig, at dit fyr bliver vedligeholdt og fungerer optimalt. Hvert serviceeftersyn udføres i et fast interval og altid af vores lokale og professionelle servicepartnere.
Dine fordele ved en serviceaftale på gasfyr:
- Du får en optimal varmeøkonomi og dermed en lavere varmeregning.
- Du får tryghed i, at dit gasfyr fungerer, som det skal - samtidig med at sikkerheden er i orden.
- Du undgår dyre driftstop, forlænger dit gasfyrs levetid og forebygger fejl og dyre nedbrud.
For de fleste gasfyrs vedkommende anbefaler vi et eftersyn hvert andet år. En serviceaftale på dit gasfyr med eftersyn hvert andet år bliver automatisk fornyet, med mindre du opsiger aftalen.
Ved et serviceeftersyn udfører vores servicetekniker kontrol af:
- Selve gasinstallationen - herunder tæthedsprøvning af naturgasledningen til gasfyret, så læk af gas undgås.
- Frisklufttilførsel og aftræk.
- Forbrændingen i gasfyret og at denne er optimal.
- Styring, automatik og sikkerhedsfunktioner, der sørger for, at fyret fungerer, som det skal, og at sikkerheden er i orden.
- Gasfyrets trykekspansionsbeholder eller brugsvandsproduktion.
Desuden justerer teknikeren også gasfyrets brænder og aftræk, så fyringen af gas fremadrettet bliver så optimal som muligt. Samtidig renses begge dele, ligesom fyrets snavsfilter bliver rengjort.
Vælg mellem en udvidet serviceaftale og en standard serviceaftale
Vi tilbyder to forskellige serviceaftaler på gasfyr, og du kan frit vælge den type gasfyrsservice, der passer til dit gasfyr og dine behov.
Udvidet serviceaftale
Ønsker du den bedste gasfyrsservice vi kan tilbyde, er Udvidet Service valget.
Her får du et eftersyn af dit gasfyr hvert andet år samt service året rundt.
Skulle dit gasfyr strejke, ringer du blot til os. Så sørger vi for at hjælpe dig med at få fyret i gang igen.
I prisen på den udvidede serviceaftale er inkluderet to udkald af gasfyrsteknikere mellem hvert serviceeftersyn. Det er derfor denne løsning mange foretrækker for at være sikret et velfungerende gasfyr og samtidig minimere risikoen for en pludselig uforudset, dyr udgift.
Standard serviceaftale
Med denne serviceaftale får dit gasfyr et eftersyn hvert andet år.
Du kan bestille en serviceaftale ved at ringe til Kundeservice på telefon 70 13 19 00.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er forskellen på en udvidet serviceaftale og en standard serviceaftale?
- Hvor ofte får jeg eftersyn på mit gasfyr?
- Hvornår bliver jeg kontaktet i forhold til mit første serviceeftersyn?
- Hvordan betaler jeg for min serviceaftale?
- Skal jeg betale for reservedele, når jeg har en serviceaftale?
Vil du modtage nyheder fra Energi Fyn?
Når du tilmelder dig Energi Fyns nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, konkurrencer, nyttig viden samt gode tilbud.