Navigation Søgning

Få god kontakt med din nye bolig

Få god kontakt med dit nye studie

Er du kommet ind på drømmestudiet? Før du panikker over alle de praktiske ting, som følger med studiestart, så se lige her. Vi har samlet 8 hurtige tips til, hvordan du får den bedste kontakt med dit nye studie.

 

  
   

1. Mangler du et sted og bo?

Når du bliver optaget på et nyt studie, kan det være afgørende for en god start, at du har et sted at bo nær din skole eller studie. Måske er der en boliggarantiordning i byen, som sikrer, at du som nytilflyttet studerende ikke står uden tag over hovedet, når du skal i gang med at læse. I nogle byer betyder ordningen, at du kommer foran i køen, mens du i andre byer kan få tilbudt en midlertidig bolig. Du kan tjekke det ved kommunen. Skal du studere i en af de større studiebyer, kan du via linkene få et overblik over, hvor du kan starte din boligeftersøgning.

  • København
  • Aarhus
  • Odense
  • Aalborg
  •  

    Kollegier og lejeboliger, der er privatejede, hører dog ikke under den almene anvisning og vises derfor ikke i databaserne. Dem skal du selv finde og kontakte direkte.

     

       

    2. Få god kontakt til dit nye hjem

    Når du har fundet et sted at bo, så sørg for at gøre det lidt hyggeligt, så du finder dig godt til rette. En simpel måde at skabe nogle behagelige og personlige rammer er at få sat lys op hurtigst muligt, så du føler dig tryg i din nye bolig. Har du fundet en lejlighed, bør du desuden vælge elleverandør, så du er helt sikker på, at du altid har strøm i stikkontakten. Vi hjælper dig gerne i gang, og du kan altid registrere din flytning på Mit Energi Fyn, ringe til os på 70131900 eller sende en mail til os på flytninger@energifyn.dk.

    Som studerende kan det være en god idé at vælge at blive afregnet pr. måned i stedet for pr. kvartal. Det betyder, at du kan få 12 regninger med et mindre beløb  i løbet af et år i stedet for 4 større regninger årligt. Det koster dig ikke ekstra at vælge månedsafregning ved Energi Fyn, og mange studerende vælger denne løsning, fordi det kan være lettere at overskue at betale et mindre beløb af flere omgange. Når du tilmelder dig månedsafregning bør du samtidig tilmelde dig PBS, så du slipper for det betalingsgebyr, der er på regning med girokort. Ønsker du månedafregning, så giv os besked om det, når du melder din flytning til os.

     

       

    3. Få penge i kassen

    Tidligst en måned før studiestart kan du tilmelde dig SU (Statens uddannelsesstøtte). For at få SU skal du opfylde en række betingelser. Læs meget mere om de konkrete betingelser og husk, at du altid kan spørge på dit studie, hvis du er i tvivl.

    Beløbet du får udbetalt afhænger af, hvilken uddannelse du skal i gang med, om du er ude- eller hjemmeboende, din alder, og hvornår du er startet på din uddannelse.

    Gå ind på minSU.dk, hvor du kan læse mere.

     

       

    4. Løn & SKAT

    Noget, du helt sikkert ikke ønsker at ende ud i som studerende, er at havne i gæld til SKAT, fordi du har betalt for lidt i det forgangne år.

    Du skal betale skat af din SU og eventuelle indkomst fra et studiejob. Den bliver trukket, inden din SU bliver udbetalt. Når året er omme, vil SKAT kontrollerer, om du har tjent for meget, og hvis det er tilfældet, skal du betale noget af din SU og eventuelle studieløn tilbage.

    Når du begynder at studere, så får SKAT automatisk besked, men hvis du holder pause eller får studiejob eller andre indkomster undervejs, så husk at ændre i din forskudsopgørelse, så snart du ved noget nyt. Er det helt sort snak? Så ring til SKAT og få dem til at hjælpe dig!

     

       

    5. Billigt eller lynhurtigt internet?

    Hvis du er flyttet i forbindelse med studiestart, så tjek om du kan komme på nettet på din nye adresse. Skal du bo på kollegie, så er der helt sikkert hul igennem fra dagen, du rykker ind, men bor du til leje, så er det dit valg.

    Flytter du i lejebolig, kan du overveje, om det giver mening at droppe en stor datapakke derhjemme og bruge din mobilforbindelse i stedet, da der kan være en del at spare, hvis du ikke har behov for kæmpe mængder data.

    Har du behov for lynhurtigt internet uden hastighedsbegrænsninger, så kan du med fordel tjekke, om du kan få fibernet. Bor du på Fyn, kan du tjekke,om du kan fiber ved at slå din adresse op her.

     

       

    6. Skema og pensum

    Har du styr på, hvad du skal i gang med? Der går typisk lidt tid, fra du får besked om, at du er optaget, til du har mulighed for at logge ind og se dit skema og pensumliste. Hvis du er helt vild efter at stikke næsen i dine nye studiebøger, så ring til din uddannelse og hør, hvad du med fordel kan starte med at købe. Der findes flere sites, hvor du kan købe brugte bøger og på den måde spare en del penge.

    Det kan være en god idé at starte med at læse kursusbeskrivelserne, tjekke pensumlister, tjekke studieordningen og eventuelle eksamensbestemmelser. 

     

         

    7. Ryd kalenderen

    Du kan lige så godt indse det! Du får ikke tid til noget andet den første måned. De fleste uddannelser og studier starter med en rus-uge eller tre, som består af en blanding af sociale og faglige arrangementer. Det er som regel rimelig intensivt, så du kan lige så godt droppe studiejob og andre fritidsaktiviteter i de første par uger. Hvis du får en god start - også socialt - giver det dig en bedre mulighed for at danne de rigtige studiegrupper og få hjælp og sparring, mens du læser.

    Deltagelse i de sociale arrangementer kan også være startskuddet til at finde den rigtige læsegruppe. En læsegruppe er et både fagligt og socialt netværk, hvor du kan få hjælp og sparring i forhold til det faglige stof og forberede dig til eksamen sammen med andre.

     

         

    8. Studiekort

    På langt de fleste uddannelser får du automatisk dit studiekort, efter du er startet. Og så er det bare at gå i gang med at begynde at spare. Kortet giver dig nemlig adgang til et mekka af rabatter, hvor du kan spare på alt fra bøger til den næste omgang på den lokale bar. Her kan du få et overblik over, hvor der er studierabat at hente.

    Dit studiekort bruges naturligvis også som identifikation på, at du er studerende. Nogle uddannelsessteder kræver også, at du bruger dit studiekort til at få adgang til bestemte lokaler og områder af skolen.