<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Fiber Digitalt Hackerbillede Med Person Sort Hættetrøje 2020 (1)

Sikker adfærd i den digitale verden

Med vores stigende brug af computere, smartphones og andre digitale enheder er der også kommet it-kriminalitet til. Det er der heldigvis råd for, hvis du ved, hvordan du skal beskytte dig.

Sådan beskytter du dig i den digitale verden:

Antivirus, antispam og firewalls

De tre typer af programmer er et must for dine enheder, når du er online. De forebygger og fjerner malware, sorterer e-mails fra ukendte domæner fra og kontrollerer trafikken ind og ud af din computer, smartphone eller øvrige apparater med internetadgang.

Tidligere havde antivirusprogrammerne det kedelige rygte, at de sløvede computeren, men i dag har firmaerne bag for længst løst dette problem. Vælg en af de kendte antivirus-pakker, der giver både beskyttelse og optimal performance.

Husk at Chili Security's sikkerhedspakke er inkluderet i alle Waoos fiberpakker.

Læs mere om Chili Security's sikkerhedspakke

Personfølsomme data

Med netbank, online handel og e-boks er det nødvendigt ind imellem at indtaste personfølsomme oplysninger online. Her kan det være en fordel at benytte et såkaldt VPN-program, der kan kamuflere din IP-adresse.

Nogle sikkerhedstjenester tilbyder browsere, som er specielt designede til at maskere dine indtastninger, når du skal overføre penge eller på anden måde indtaste personfølsomme data.

Husk back-up

Det er en god ide at tage en back-up af indholdet på dine digitale enheder en gang imellem.

Mange er glade for at gemme deres filer i skyen (cloud), fordi de kan tilgå skyen fra flere forskellige enheder, men der vil altid være en fare for, at nogen kigger med, når man up- eller downloader indhold til skyen, eller at ens data havner i lande, hvor sky-tjenesten bruger dem til reklameformål. Vælg derfor gerne sky-tjenester, der er knyttet til Danmark, og dermed skal følge den danske datalovgivning.

Alternativt kan du vælge at gemme dine filer på en ekstern harddisk.

Husk, at du med flere Waoo fiberpakker har adgang til Chili Cloud, hvor du kan gemme dine filer, billeder og videoer.

Læs mere om Chili Cloud

WiFi-spots

Gratis og åbne WiFi-spots er de mindst sikre. Undgå derfor at indtaste personfølsomme oplysninger, når du er på et offentligt netværk. Det gælder især på netværk, hvor der ikke er et kodeord til at logge ind.

Sådan laver du et stærkt kodeord:

  1. Genbrug ikke dine kodeord, men vælg et unikt for hver tjeneste.
  2. Undgå kun at bruge et enkelt ord og bland bogstaver og tal.
  3. Brug to-trins-bekræftelse, hvor du får sendt en ny kode hver gang, du skal logge ind.
  4. Skift dine kodeord ud jævnligt.
  5. Gem dine kodeord med en passwordmanager, hvis du har svært ved at huske dem.
Se Forbrugerrådet Tænks gode råd om kodeord