BedreBolig

En BedreBolig-gennemgang er med til at sikre, at du vælger de energiløsninger, der passer bedst til dine ønsker og behov i forbindelse med renovering eller energiforbedringer.

Det skal være nemt for boligejere at realisere energibesparelser

BedreBolig er et projekt etableret af Energistyrelsen med fokus på energirådgivning til private. Formålet er at gøre det nemt for boligejerne at realisere energibesparelser.

Kernen i konceptet er, at boligejere kun skal henvende sig ét sted - hos en BedreBolig-aktør - for at få hjælp og rådgivning til finansiering og gennemførelse af energibesparelser.

Hos BedreBolig-rådgiveren kan du få redskaber til, hvordan du gør husstandens energiforbrug mere økonomisk. Erfaring viser endda, at en typisk husstand kan spare 5-10 procent af energiforbruget blot ved at øge opmærksomheden på, hvordan energien i hjemmet anvendes.

Bygninger er tilmed en af de største energiforbrugere i samfundet. Faktisk anvendes mellem 30 og 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Samlet set er der et stort potentiale for energibesparelser i de danske parcelhuse.

Læs mere om BedreBolig