Navigation Søgning

Energirådgivning

Energi Fyn kan hjælpe dig med at få billig varme året rundt med en varmepumpe. Her kan du læse mere om de forskellige muligheder.

Billig varme året rundt

Vil du skifte din nuværende varmeløsning ud med en billigere og grønnere opvarmningsform? Så er en varmepumpe en rigtig god idé.

Med en varmepumpe får du billig varme året rundt. Faktisk kan du opnå så stor en energibesparelse, at du typisk vil kunne skære helt op til 60 % af din nuværende varmeregning, hvis du i dag bruger el-varme. Tilsvarende vil du kunne spare ca. 55 %, hvis du har oliefyr, og ca. 50 %, hvis du opvarmer huset ved hjælp af gas.

Energi Fyn hjælper dig på vej

Energi Fyn deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem, og vi kan derfor hjælpe dig, der ønsker at skifte til en varmepumpe.

Energi Fyn samarbejder desuden med lokale fynske VVS-installatører, der har stor erfaring med varmepumper. Sammen sikrer vi dig de bedste og mest pålidelige løsninger, fordi vi forpligter os til at leve op til VarmePumpeOrdningens høje krav.

Hvad er fordelene ved en varmepumpe?

Et varmepumpeanlæg er et miljøvenligt og attraktivt alternativ til de traditionelle varmeanlæg som oliefyr, gasfyr og elvarme. Når en varmepumpe skal varme jeres hus op, gør den det med energi der allerede findes i jorden, vandet eller luften. Udover at det selvfølgelig gør den langt mere miljørigtig og bæredygtig end de fleste andre former for varmeanlæg, så betyder det også at den er markant billigere i drift. 

Hvilke typer varmepumper findes der?

Der findes indenfor varmepumper tre forskellige slags; jordvarmepumper, varmepumper luft til vand og varmepumper luft til luft. Den primære forskel på de forskellige systemer er, at både jordvarmepumper og varmepumper luft til vand giver en total energiforsyning mens varmepumper luft til luft giver en delvis energiforsyning. 

Udover niveauet af energiforsyning er der også den forskel på varmepumpeanlæggene at jordvarmepumper og varmepumper luft til vand fordeler varmen gennem radiatoranlæg eller gulvvarme, mens varmepumper luft til luft varmer rummene op med cirkuleret luft. 

En investering der betaler sig – også for miljøet

Uanset hvilket type varmepumpeanlæg du vælger, så er det en god investering i din varmeregning og miljøet. Det kræver dog stor ekspertise at installere et varmepumpeanlæg og vi anbefaler derfor, at du altid rådfører dig med en ekspert indenfor området. Derudover er det vigtigt, at du vælger en rådgiver og installatør der har de nødvendige kompetencer. 

Varmepumpeanlæg gennem EnergiFyn

Varmepumpeanlæg er for mange lidt en jungle at finde rundt i, og hos EnergiFyn tilbyder vi derfor rådgivning indenfor hvilken varmepumpeløsning der passer bedst til jeres husstand og behov. Når man investerer i et varmepumpeanlæg er der en del papirarbejde og godkendelser der skal være styr på, og også her tilbyder vi vores ekspertise og sørger for, at alt det praktiske kommer på plads. 

Hos EnergiFyn ønsker vi at støtte de af vores kunder der vælger et varmepumpeanlæg. Vi opkøber derfor den energibesparelse I opnår ved at installere en varmepumpe. Det vil i praksis sige, at I årligt vil stå med mellem 5.000 og 8.000 kroner mere i hånden – som betaling for den energibesparelse vi køber fra jer. 

Et varmeanlæg kræver ikke kun ekstra papirarbejde men også særlige tekniske kompetencer når det skal installeres. Derfor samarbejder vi hos EnergiFyn udelukkende med VVS-installatører der har stor erfaring med at installere varmepumpeanlæg. Hvis du skifter til varmepumpe gennem EnergiFyn, er du derfor garanteret absolut professionel og kompetent rådgivning, udførelse og installation – hele vejen igennem.