<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Energivenlig tøjvask

Sådan vasker du dit tøj på den mest miljøvenlige måde

    Vask ved lavere temperatur

    Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 40 grader til 20 grader, kan du spare 55 procent af strømmen.

    Det meste tøj kan sagtens blive rent ved 20 grader eller mindre. Du skal blot huske at bruge et vaskepulver, der er beregnet til vask ved lavere temperaturer.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at undertøj, linned, håndklæder, viskestykker, karklude og lignende vaskes ved 60 grader for at slå eventuelle bakterier ihjel.

    Tør dit tøj på tørresnoren

    Ifølge SparEnergi.dk koster det næsten 13 kroner, hver gang du tørrer dit tøj i en C-mærket tørretumbler og 3,5 kroner, hvis du har en A+++ tørretumbler. Der er derfor mange penge at spare, hvis du bruger tørresnoren, når det er muligt. 

    Fyld vaskemaskinen helt op

    Din vaskemaskine er passende fyldt, når du uden at presse tøjet sammen kan have din knyttede hånd i tomrummet over tøjet.

    Køb en vaskemaskine, som har en størrelse, der passer til dit behov.

    Tjek energiforbruget

    I vaskemaskinens manual kan du se, hvilke vaskeprogrammer der har det lavest energiforbrug.

    ECO programmer vasker typisk længere tid, men bruger mindre strøm og vand.

    Finvask-programmet har typisk en høj vandstand og bruger derfor mere vand end normal- og strygelet-programmerne, der har en lav vandstand.

    Spring også gerne forvasken over. Den er kun nødvendig, hvis tøjet er meget beskidt. 

    Undgå at bruge skyllemiddel

    Skyllemiddel skader miljøet og er unødvendigt, medmindre du har problemer med statisk elektricitet i syntetisk tøj. 

    Vask kun tøjet, når det er beskidt

    Hvis du kun vasker, når tøjet er beskidt, kan du spare én eller flere vaske om ugen.

    Vasker du for eksempel to gange mindre om ugen på 60 grader, kan du spare omkring 200 kroner og 36 kg CO2 om året.

    Tit er det nok at hænge dit tøj til luftning i stedet for at vaske det. Dermed sparer du en vask og slider ikke på tøjet. 

    Brug tørretumbleren rigtigt

    Centrifugér tøjet kraftigt, hvis det skal tørres i tørretumbleren bagefter. Det koster langt mindre el at lade vaskemaskinen centrifugere vandet ud af tøjet, end det gør at lade tørretumbleren tørre det.

    Undgå samtidig at overfylde tørretumbleren. For meget tøj forlænger tørretiden og giver et højere forbrug.

    Rens fnugfilteret

    Gør det også til en vane at rense fnugfilteret før eller efter hver tørretumbling. Den varme luft har svært ved at slippe igennem, hvis filteret er dækket med fnug. Det betyder, at der skal produceres mere varm luft for at tørre tøjet.

    Sparetips i køkkenet

    Spar i køkkenet

    Se vores tips til at nedsætte dit energiforbrug i køkkenet.

    Spar i køkkenet

    Spar i køkkenet

    Se vores tips til at nedsætte dit energiforbrug i køkkenet.

    Spar i køkkenet
    Strømslugere i boligen

    Strømslugere i boligen

    Det er godt for både din privatøkonomi og miljøet at spare på elforbruget. Derfor er det en god ide at se på, hvad du bruger strømmen på.

    Strømslugere i din bolig

    Strømslugere i boligen

    Det er godt for både din privatøkonomi og miljøet at spare på elforbruget. Derfor er det en god ide at se på, hvad du bruger strømmen på.

    Strømslugere i din bolig
    Så meget strøm bruger gennemsnitsdanskeren

    Hvor meget el bruger en dansker i gennemsnit?

    Det typiske elforbrug hos en gennemsnitsdansker afhænger af mange ting - for eksempel boligtype, hvor mange der bor i husstanden og boligens opvarmningsform.

    Så meget el bruger en dansker i gennemsnit

    Hvor meget el bruger en dansker i gennemsnit?

    Det typiske elforbrug hos en gennemsnitsdansker afhænger af mange ting - for eksempel boligtype, hvor mange der bor i husstanden og boligens opvarmningsform.

    Så meget el bruger en dansker i gennemsnit