Navigation Søgning

Om Energi Fyn

Energi Fyns andelshavere har stemt, og de 90 repræsentantskabsmedlemmer, der i de kommende fire år skal være med til at sætte retningen i Energi Fyn er nu fundet.

Mød os her

Energi Fyn afholder netop nu repræsentskabsvalg. I den forbindelse kan du møde os rundt om i de fynske byer, eller du har mulighed for at komme og besøge os, når vi holder Åbent Hus.

Vi åbner dørene for dig - Kom til Åbent Hus

Vi byder velkommen til vores andelshavere og andre interesserede, når vi holder Åbent Hus torsdag den 6. september kl. 14-18. Vi glæder os til at vise Energi Fyn frem og give et indblik i alle de ting, der foregår i dit lokale energiselskab - for vi arbejder med meget andet end den grønne omstillling, fibernet på Fyn og at sørge for, at du altid har strøm i stikkontakten!

På dagen vil der blandt andet være mulighed for at hilse på OB's mascot Katten Viktor og et par af håndboldspillerne fra GOG. Vi vil også gerne vise lidt af Energi Fyns forsyningsområde frem og har sørget for, at vores liftvogn er klar til at tage dig en tur til tops - noget vores montører dagligt har fornøjelsen af, når de er ude og sørge for, at der er lys i din gadelampe. 

Overvejer du at stille op til vores repræsentantskab, har du mulighed for at høre mere den 6. september. Vi er klar til at fortælle om, hvad det indebærer at sidde i repræsentantskabet og hjælpe dig med, hvordan du stiller op.

Vi har selvfølgelig også sørget for lidt til både gane og mave.

Vi glæder os til at hilse på og ser frem til en rigtig festlig dag!

 

Det Fynske Folkemøde

Den 1. september kl. 10-14 er Energi Fyn til stede på det Fynske Folkemøde. Energi Fyns bestyrelsesformand Søren Thorsager vil deltage i en paneldebat om den grønne omstilling og klimaindsatsen på Fyn, og på markedspladsen kan du høre mere om Energi Fyns energirådgivning og om repræsentantskabsvalget. Vi håber at få lejlighed til at hilse på mange af vores andelshavere på folkemødet!

 

Vi inviterer på en kop kaffe - kom og mød os i Odense, Assens, Nyborg, Faaborg, Bogense og Otterup

Vi ruller ud i det fynske land for at møde dig. Det gør vi sammen med en lille kaffevogn, så vi kan byde dig på en kop kaffe og en snak, hvis du f.eks. overvejer at stille op til vores repræsentantskabsvalg eller bare vil høre mere om dit lokale energiselskab.

Du kan møde os her:

Assens gågade - Østergade 36 Lørdag den 1. september Kl. 10-12
Faaborg gågade - Torvet Lørdag den 1. september Kl. 13-15
Odense gågade -  Kongensgade/Vestergade Søndag den 2. september Kl. 11-13
Otterup gågade Fredag den 7. september Kl. 10-12
Bogense gågade Fredag den 7. september Kl. 13-15
Nyborg gågade - Kongensgade Lørdag den 8. september Kl. 10-12
Odense gågade - Vestergade/Klaregade Lørdag den 8. september Kl. 13-15