Nordic Phantoms ApS modtager 100.000 kroner til udvikling af en model, hvor sundhedsfagligt personale kan træne ultralydsvejledt anlæggelse af perifere venekatetre.
Vi er meget taknemmelige for, at Energi Fyn har valgt at støtte vores projekt og dermed bidrage til missionen om at nedsætte infektionsrisikoen ved perifere venekatetre. Støtten giver os mulighed for at udvikle en realistisk model, hvor sundhedsfaglige kan træne anlæggelse af et perifert venekateter. Vi ser frem til at virkeliggøre projektet og bidrage til et mere sikkert sundhedsvæsen.