Navigation Søgning

Energi Fyns nye repræsentantskab er på plads

8. november 2018

Energi Fyns andelshavere har stemt, og de 90 repræsentantskabsmedlemmer, der i de kommende fire år skal være med til at sætte retningen i Energi Fyn, er nu fundet.

Energi Fyns repræsentantskabsvalg er slut. Godt 22.000 andelshavere har gennem de sidste uger stemt på den kandidat, som de mener skal være med til at sætte retningen for Energi Fyn. Nu er stemmerne talt sammen, og det er afgjort, hvem der skal besætte de 90 pladser i repræsentantskabet for de næste fire år.  
 
- Vi er glade for, at mange andelshavere har valgt at bruge deres stemme. Det er afgørende for os som andelsselskab, at vores andelshavere engagerer sig og ønsker at være med til at sikre, at vi også i fremtiden skaber værdi og bidrager til udviklingen på Fyn, siger Søren Thorsager, bestyrelsesformand i Energi Fyn.  

Tilfredsstillende valg

Hos Energi Fyn anser man valgets gennemførelse og valgdeltagelsen som tilfredsstillende.  
 
- Det nye repræsentantskab er alsidigt sammensat og afspejler bredden af andelshaverne i vores forsyningsområde. Vi glæder os til at byde det nye repræsentantskab velkommen - og naturligvis sige tak til det gamle, siger Søren Thorsager. 
 
Man kan se Energi Fyns nye repræsentantskab og valgresultatet for de enkelte områder her
 
Energi Fyns nye repræsentantskab tiltræder 1. januar 2019. 

Om valget

  • Energi Fyn er et andelsselskab ejet af mere end 200.000 private husstande og virksomheder på Fyn.
  • Man er andelshaver hos Energi Fyn, hvis man bor i Energi Fyns forsyningsområde og har en elinstallation.
  • I perioden 15. til 31. oktober har andelshaverne haft mulighed for at stemme på en af de opstillede kandidater.
  • Energi Fyns nye repræsentantskab tiltræder den 1. januar 2019 og sidder for en 4-årig periode. 

Se valgresultatet