<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Christian energirådgivning

Erhvervspuljen åbner på mandag, og du skal være hurtig i år

Energistyrelsen åbner for Erhvervspuljen den 3. februar 2025, og som altid giver puljen virksomheder mulighed for at søge tilskud til energiforbedrende tiltag. Men i år er der én væsentlig ændring: Puljen er halveret fra 600 millioner kr. til 300 millioner kr.

Da Erhvervspuljen tilbage i november lukkede for puljeansøgninger for 2024, var 539,7 millioner kroner lovet væk til energibesparende tiltag rundt omkring hos de danske virksomheder. Med 600 millioner i puljen, var der med andre ord ingen grund til at skynde sig til tasterne for at være sikker på at få del i puljens midler til sine energiforbedringer. Men situationen anno 2025 ser ganske anderledes ud.

Der vil nok være en del virksomheder, der allerede nu er klar til at sende en ansøgning afsted, når Erhvervspuljen for 2025 åbner. Den blev ikke tømt sidste år, men det var tæt på, og med 300 millioner mindre i år er den halveret, så man kan sagtens forestille sig, at puljen er tom, inden vi når midten af året. Samtidig kommer der mere og mere på spil for virksomhederne, fordi de i stigende grad skal forholde sig til krav om ESG og CO2-afgifter og derfor også, om det er på tide at lave energiforbedringer.

Christian Møller Bjørk Olsen, energirådgiver hos Energi Fyn

Alt fra 80.000 kr. til over 2.000.000 kr. i tilskud

Hos Energi Fyn hjælper vi mange virksomheder med energirådgivning, der kortlægger, hvor i virksomheden man kan energioptimere. Energirådgiverne hjælper også med at lave ansøgningen til Erhvervspuljen, og det kan give rigtig god mening at få hjælp fra en fagperson.

Sidste år hjalp vi en virksomhed med at ansøge om tilskud på knap 400.000 kr. De skulle skifte fra naturgas til fjernvarme og samtidigt udskifte døre og vinduer. De var for det første ikke klar over, at de kunne få tilskud, før de snakkede med en kollega, og da de kom til os, havde de nær gået glip af det meste af tilskuddet, fordi de ikke vidste, hvordan man kunne sammenkoble projektet i ansøgningen.

Christian Møller Bjørk Olsen, energirådgiver hos Energi Fyn

Blandt nogle af de cases, som Energi Fyns energirådgivere har hjulpet i 2024, finder man eksempelvis udskiftningen af en trykluftskompressor fra en gammel til en ny og energibesparende model. Denne gav anledning til 80.000 kr. i tilskud.

Derudover kan der være en del at hente ved konvertering fra naturgas til fjernvarme. En anden af de virksomheder, Energi Fyn har rådgivet, kunne få et tilskud på over 2.000.000 kr.

Fakta om erhvervspuljen

Puljen støtter projekter, der sikrer energibesparelse i form af færre kWh eller mindre udledning af CO2. Det kan for eksempel være i forbindelse med en ny varmekilde, ventilation eller belysning.

Det er meget forskelligt, hvor mange penge, hver virksomhed kan få tildelt. Ifølge Energistyrelsen, kan små virksomheder få dækket 50% af deres støtteberettigede omkostninger, for mellemstore virksomheder er det 40%, mens store virksomheder kan få dækket 30% af deres omkostninger.

Det er Energistyrelsen, der står bag puljen, og den lukker fast hvert år den 1. november. Når man har fået en kvittering på sin ansøgning, er pengene låst, og virksomheden har to år til at færdiggøre sit projekt.

Seneste nyt

Skiferie med elbil
Presse

Danskerne frygter skiferien i elbil

Noget tyder på, at danskerne er nervøse for at begive sig afsted på skiferien i elbil. Næsten hver anden elbilejer har været bekymret forud for ferien på trods af, at elbiler bliver mere og mere udbredt, og der er mange erfaringer at trække på.
Læs presse­meddelelsen
ZAPTEC 67 (1)
Klumme

Er du klar til at køre på vinterferie i elbil?

Vinterferien står for døren, og inden længe kører mange afsted på skiferie. Vi har samlet en række gode råd til dig, hvis du er på vej på vinterferie i en elbil.
Læs klummen
Bondebjerget
Presse

Elbiler og ladestandere er kommet til Bondebjerget

I bofællesskabet Bondebjerget i Bellinge er der kommet fire nye ladestandere, så beboerne og deres gæster kan lade elbiler. Lademulighederne har været længe undervejs, men i går kunne Bondebjerget byde på indvielse, hvor der blandt andet blev sparket dæk og øvet opladning på de nye ladestandere.
Læs presse­meddelelsen
App 308854809 850X600
Presse

Høje og meget svingende elpriser i dag

Dagen i dag byder på høje og meget svingende elpriser. Der er mere end 4 kroner i forskel på den billigst og den dyreste pris pr. kilowatttime i løbet af dagen. I morgen tirsdag falder elprisen igen til et lavere niveau.
Læs presse­meddelelsen
Energi Fyn 2024
Presse

78% af danskerne ved stadig ikke, hvor strømmen kommer fra

Elprisen fik ekstra opmærksomhed i december 2024, men hvad ved danskerne egentlig om strømproduktion og priser?
Læs presse­meddelelsen
App 12December2024 850X600
Presse

Meget svingende og høje elpriser

Overskyet og vindstille vejr betyder, at vi de kommende dage får høje og meget svingende elpriser. Særligt torsdag eftermiddag slår elprisen rekord og nærmer sig 11 kroner inklusiv afgifter og tariffer. Elprisen har ikke været så høj siden energikrisen i 2022.
Læs presse­meddelelsen
Christian energirådgivning
Presse

Erhvervspuljen åbner på mandag, og du skal være hurtig i år

Energistyrelsen åbner for Erhvervspuljen den 3. februar 2025, og som altid giver puljen virksomheder mulighed for at søge tilskud til energiforbedrende tiltag. Men i år er der én væsentlig ændring: Puljen er halveret fra 600 millioner kr. til 300 millioner kr.
Læs presse­meddelelsen