<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Vindmølle 2600X850

Brug strømmen, når den er grønnest

Den danske produktion af strøm fra vindmøller og solceller er rekordhøj. I årets første seks måneder blev der ifølge Energinet produceret 13 producent mere strøm af vindmøller og solceller end i samme periode sidste år.

Det er positivt, at vores el i stigende grad bliver produceret af vedvarende energikilder, men det giver også udfordringer.

Måske har du lagt mærke til, at antallet af timer med negative elpriser er steget i takt med, at vi har fået mere vind- og solenergi ind i vores elsystem?

I første halvår af 2024 skete det i mere end 4 % af timerne i Vestdanmark og i 3 % af timerne i Østdanmark. Alene i juli måned var der i Vestdanmark hele 74 timer med negative elpriser og 59 timer i Østdanmark.  

De negative priser opstår typisk, når vinden blæser, solen skinner, og vores elforbrug er lavt. Altså hvis der produceres mere grøn strøm, end der bliver brugt. Det lyder jo umiddelbart fantastisk for os forbrugere, men hvis vi kigger på hele elsystemet, er ubalance mellem produktion og forbrug en udfordring i forhold til den grønne omstilling.

 

Christian Møller Bjørk Olsen, energirådgiver hos Energi Fyn

Heldigvis kan vi alle forholdsvis nemt bidrage til at skabe balance i vores elsystem ved at rykke vores forbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er grønnest, og prisen er lavest. Det er godt for den grønne omstilling, og samtidig sparer du penge.

Så når det kommer til elsystemet, er det faktisk slet ikke så vanskeligt at bidrage til den grønne omstilling og reducere din klimapåvirkning. Prisen på el er nemlig en ret god indikator for, hvornår strømmen er grønnest.

Er elprisen lav, er det ofte fordi, at solceller og vindmøller producerer masser af strøm, og det generelle forbrug er lavt. Og her kan du med fordel bruge strøm.

Du kan nemt holde øje med elprisen i vores app. Her kan du både se din samlede elpris et døgn frem og markedsprisen på el uden nettariffen og afgifter.

Hent vores app

Har du elbil, giver det rigtig god mening at vælge en ladeløsning med en ladeapp, som automatisk sørger for at oplade din bil, når strømmen er mest miljøvenlig. Det kan du for eksempel med appen Monta, der følger med vores ladeløsning.

Orker du ikke at tjekke elprisen hver gang, du starter vaskemaskinen eller oplader cyklens batteri, kan du typisk gå ud fra, at strømmen er billigst og grønnest mellem klokken 1 og 4 om natten og mellem klokken 11 og 16 om dagen.

Husk at elprisen er sammensat af flere forskellige elementer, så når du betaler din elregning, betaler du ikke kun for den strøm, du bruger, du betaler også en række afgifter og andre omkostninger. Det betyder, at markedsprisen på el skal være meget i minus, før din samlede elpris reelt bliver negativ.

Bliv klogere på elprisen

Henter priser
En dag frem
Henter Co2 data
Henter klimavenlig elproduktion

Seneste nyt

Skiferie med elbil
Presse

Danskerne frygter skiferien i elbil

Noget tyder på, at danskerne er nervøse for at begive sig afsted på skiferien i elbil. Næsten hver anden elbilejer har været bekymret forud for ferien på trods af, at elbiler bliver mere og mere udbredt, og der er mange erfaringer at trække på.
Læs presse­meddelelsen
ZAPTEC 67 (1)
Klumme

Er du klar til at køre på vinterferie i elbil?

Vinterferien står for døren, og inden længe kører mange afsted på skiferie. Vi har samlet en række gode råd til dig, hvis du er på vej på vinterferie i en elbil.
Læs klummen
Bondebjerget
Presse

Elbiler og ladestandere er kommet til Bondebjerget

I bofællesskabet Bondebjerget i Bellinge er der kommet fire nye ladestandere, så beboerne og deres gæster kan lade elbiler. Lademulighederne har været længe undervejs, men i går kunne Bondebjerget byde på indvielse, hvor der blandt andet blev sparket dæk og øvet opladning på de nye ladestandere.
Læs presse­meddelelsen
App 308854809 850X600
Presse

Høje og meget svingende elpriser i dag

Dagen i dag byder på høje og meget svingende elpriser. Der er mere end 4 kroner i forskel på den billigst og den dyreste pris pr. kilowatttime i løbet af dagen. I morgen tirsdag falder elprisen igen til et lavere niveau.
Læs presse­meddelelsen
Energi Fyn 2024
Presse

78% af danskerne ved stadig ikke, hvor strømmen kommer fra

Elprisen fik ekstra opmærksomhed i december 2024, men hvad ved danskerne egentlig om strømproduktion og priser?
Læs presse­meddelelsen
App 12December2024 850X600
Presse

Meget svingende og høje elpriser

Overskyet og vindstille vejr betyder, at vi de kommende dage får høje og meget svingende elpriser. Særligt torsdag eftermiddag slår elprisen rekord og nærmer sig 11 kroner inklusiv afgifter og tariffer. Elprisen har ikke været så høj siden energikrisen i 2022.
Læs presse­meddelelsen
Christian energirådgivning
Presse

Erhvervspuljen åbner på mandag, og du skal være hurtig i år

Energistyrelsen åbner for Erhvervspuljen den 3. februar 2025, og som altid giver puljen virksomheder mulighed for at søge tilskud til energiforbedrende tiltag. Men i år er der én væsentlig ændring: Puljen er halveret fra 600 millioner kr. til 300 millioner kr.
Læs presse­meddelelsen