<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Etableringsprocessen

Bredbåndspuljen er åben. Få hjælp til at søge hos Energi Fyn

Det er tid til at søge statens Bredbåndspulje om tilskud, hvis man bøvler med langsomt internet. På Fyn kan omkring 2.000 adresser i år søge Bredbåndspuljen om tilskud til etablering af hurtigt internet. Hos Energi Fyn står vi klar til at hjælpe med rådgivning.

Statens Bredbåndspulje er åben, men antallet af adresser på Fyn, der kan få tilskud til etablering af fibernet gennem Bredbåndspuljen, er faldet kraftigt de seneste år. 

Årsagen er, at blandt andet Energi Fyn allerede har udrullet fibernet til mange husstande i yderområderne på Fyn.

I 2016 var der knap 26.000 bredbåndspuljeberettigede adresser på Fyn. Tallet er faldet til ca. 2.000 i 2024. Og i Energi Fyns forsyningsområde er der kun ca. 1.000 adresser tilbage, der kan søge om midler fra Bredbåndspuljen.

Klaus Hieronymus Stenger, bredbåndsdirektør hos Energi Fyn

Han forklarer, at det ikke skyldes, at Statens Bredbåndspulje allerede har givet tilskud til mange adresser på Fyn. I årenes løb er der kun blevet givet tilskud til 1.502 adresser i Energi Fyns forsyningsområde.

Energi Fyn har gennem årene udbygget fibernet i mange områder, der egentligt var berettiget til at modtage tilskud fra statens side gennem Bredbåndspuljen. Vi har foretaget investeringen selv til gavn og glæde for vores andelshavere.

Klaus Hieronymus Stenger, bredbåndsdirektør hos Energi Fyn

Energi Fyn er ejet af 220.000 fynske andelshavere og ønsker at give andelshaverne adgang til det moderne digitale liv samt medvirke til at udvikle Fyn gennem investeringer i fibernet. Det betyder, at Energi Fyn i dag tilbyder fibernet til 130.000 fynske husstande.

Vi er ejet af fynboerne og ønsker at bidrage til udviklingen på Fyn ved at udrulle fibernet. Derfor fortsætter vi med at udrulle fibernet til endnu flere fynboer de kommende år. Der vil naturligvis være enkelte adresser, som det ikke vil være muligt at forsyne med fibernet, fordi investeringen er for voldsom. Her kan Bredbåndspuljen heldigvis hjælpe.

Klaus Hieronymus Stenger, bredbåndsdirektør hos Energi Fyn

Bredbåndspuljen kan søges nu

Dette års ansøgningsrunde til Bredbåndspuljen er åben nu. 

For at søge Bredbåndspuljen er det et krav, at man søger som en sammenslutning af borgere fra samme nærområde. Ordningen gælder desuden kun for adresser, der har adgang til fast bredbånd på mindre end 100 Mbit/s download og mobilt bredbånd på mindre end 600 Mbit/s.

I år har enkelte adresser også kunnet søge uden at slå sig sammen med andre adresser i lokalområdet. De adresser har fået information via Digital Post og skulle tilmelde sig inden den 10. juli 2024.

Hos Energi Fyn hjælper vi gerne med ansøgningen, hvis du er klar til at gøre en indsats for at få lokal opbakning til fibernettet.

Læs mere om Bredbåndspuljen

Informationsmøde om Bredbåndspuljen

Den 20. august kl. 19 holder vi informationsmøde om Bredbåndspuljen på Sanderumvej 16 i Odense.

Her kan du blandt andet få information om, hvordan du sammen med naboer fra dit lokalområde kan annoncere et projekt til bredbåndspuljen, tidsfrister du skal være opmærksom på, hvilke krav der er for at søge puljen, og hvordan vi kan hjælpe i processen.

Har du spørgsmål til Bredbåndspuljen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70131900.

Læs mere her

Fakta om fibernet og Bredbåndspuljen

  • Fibernet er baseret på lyslederkabler og kan håndtere uanede mængder data med lysets hast. Det gør forbindelsen stabil og lynhurtig.
  • Du får en personlig forbindelse, som går direkte til din bolig, og du er derfor altid sikret hastighedsgaranti. Det vil sige, at du som minimum får den hastighed, som du betaler for - også selvom du og hele din familie uploader, downloader og streamer på samme tid.
  • Forbindelsen bliver ikke påvirket af andre brugere, afstanden til en central eller træer og høje bygninger.
  • På Energi Fyns fibernet kan man vælge internet og tv fra en lang række forskellige indholdsudbydere.
  • Bredbåndspuljen er et tilskud til etablering af bredbånd, som husstande med dårlig internetdækning kan søge. Staten har afsat 50 millioner kroner til Bredbåndspuljen i 2024.
  • På landsplan er der registreret godt 24.000 tilskudsberettigede adresser. 2.000 af dem er på Fyn.
  • Vi holder informationsmøde om Bredbåndspuljen den 20. august kl. 19 på Sanderumvej 16, 5250 Odense SV.

Seneste nyt

Kundecenter Kvinde Vaskemaskine 2023
Nyhed

Nettariffen ændres - Se hvad det betyder for dig

Fra den 1. oktober og frem til den 1. april ændrer netselskaberne deres nettariffer til vintertariffer.
Læs nyheden
Nyheder Vindmøller Lindø 2020
Presse

Nu kan projekter i Munkebo søge Energi Fyns vindmøllepulje

Energi Fyns vindmøllepulje uddeler 92.000 kroner til udvikling af lokalområdet i og omkring Munkebo.
Læs presse­meddelelsen
Ladeløsning Hos Energi Fyn Foto Alex Tran
Presse

Opfordring til små og mellemstore virksomheder: Gå ikke glip af fordelene ved en ladeløsning

Noget kunne tyde på, at der kan komme trængsel ved ladestanderen hos de små og mellemstore fynske virksomheder, der har en lader tilgængelig. Over 60% af virksomhedsejerne ser ikke et behov for at etablere en ladeløsning.
Læs presse­meddelelsen
Vindmølle 850X600
Klumme

Brug strømmen, når den er grønnest

Den danske produktion af strøm fra vindmøller og solceller er rekordhøj. I årets første seks måneder blev der ifølge Energinet produceret 13 producent mere strøm af vindmøller og solceller end i samme periode sidste år.
Læs klummen
Solceller Energi Fyn 2500X700
Presse

Stor interesse for solcelleanlæg hos virksomheder

Gennem de seneste år har flere virksomheder fået øje på mulighederne for at opsætte solceller på deres uudnyttede tagarealer, og vores energirådgivere har travlt med at hjælpe virksomheder med at beregne besparelser og kortlægge kriterierne for den helt rette solcelleløsning.
Læs presse­meddelelsen
Pas på telefonsvindel
Klumme

Advarsel - Pas på svindlere

Opkald, mails og beskeder fra svindlere, der forsøger at bruge Energi Fyns navn til at få vores kunder til at udlevere personfølsomme oplysninger, er desværre i vækst. Se hvad du skal være opmærksom på.
Læs klummen
Klimasyn På Hotel Svendborg Halberg Koncernen
Presse

Alt for få virksomheder har hørt om det nye klimasyn

Har du hørt om det nye energi- og klimasyn, der trådte i kraft den 1. juli i år? Så er du sandsynligvis en blandt ganske få. Men det er helt essentielt, at virksomheder er opmærksomme på de ændrede regler, lyder det fra Energi Fyn.
Læs presse­meddelelsen