De 620 boliger, som i løbet af det kommende år kan se frem til at få fibernet fra Energi Fyn, er fordelt i mere end 20 af Heimstaden Danmarks ejendomme i Odense N, Bogense, Søndersø, Ullerslev, Nørre Aaby, Assens, Ringe, Årslev, Nyborg og Gislev.
Aftalen betyder, at Energi Fyn kommer til at levere fibernet til mere end 1.300 boliger på Fyn, som administreres af Heimstaden Danmark, da der i forvejen allerede er etableret fibernet fra Energi Fyn i godt 700 af Heimstaden Danmarks boliger.
- De første ejendomme, der kan se frem til fibernet fra os, er i Bogense, Nyborg og Ringe, da vi i forvejen er i gang med at etablere fibernet i de områder, fortæller Key Account Manager hos Energi Fyn Jacob Møller Pedersen, der er glad for aftalen, som sikrer endnu flere fynboer mulighed for at vælge internet og tv fra én af de mange udbydere, der i dag leverer indhold via Energi Fyns åbne fibernet.
Også hos Heimstaden Danmark er man glad for aftalen:
En hurtig og stabil internetforbindelse er næsten lige så vigtig som varmt vand i hanen eller strøm i kontakten. Vi er glade for at kunne tilbyde vores beboere på Fyn endnu flere digitale muligheder med denne aftale med Energi Fyn. En åben platform, som giver vores beboere mulighed for at vælge de produkter, der passer bedst til deres behov.
Beboerne får deres helt egen forbindelse
Med fibernettet får beboerne i Heimstaden Danmarks boliger en stabil forbindelse, som de ikke skal dele med andre.
Stabilt og hurtigt internettet er vigtigt for rigtig mange. Vi bruger det til alt fra streaming af film til hjemmearbejde, videomøder, lektier i skolen og gaming. Vælger man internet via fibernettet, skal man ikke dele forbindelsen med andre, som det for eksempel er tilfældet med en internetforbindelse via 5G.
Frit valg mellem forskellige indholdsudbydere
Aftalen med Heimstaden Danmark er en af de største enkeltstående aftaler Energi Fyn har indgået med et boligselskab. Og ifølge Carsten Nedergaard Hansen er der ingen tvivl om, at fibernettet er et vigtigt parameter for mange, når de er på udkig efter en bolig.
At Energi Fyns fibernet er åbent for forskellige indholdsudbydere, er uden tvivl også et stort plus, mener Carsten Nedergaard Hansen.
Vi åbnede vores fibernet for forskellige indholdsudbydere tilbage i 2021. Det betyder, at fynboerne selv kan vælge, hvorfra de vil have deres internet og tv, når de har fibernet. Og det er uden tvivl et stort plus for mange, at de kan vælge lige det, der passer til deres ønsker og behov.