Det lyder ret godt at få del i 1,8 millioner kr. Og det er netop, hvad man kan forvente som klub eller forening i Energi Fyns FynskSupport-ordning. Det er en smart måde for fynske klubber og foreninger at modtage støtte på, mener blandt andre Peter Spenner, der er formand for foreningen Odinstårnet, som er ny hos FynskSupport.
Netop Foreningen Odinstårnet kan snart fejre 45 års jubilæum, og de sigter efter at udbrede kendskabet om det, der for 90 år siden blev betragtet som Nordens Eiffeltårn, men som i 1944 blev bombet af tyskerne. I dag står der en mindre kopi af tårnet på fundamentet af en af de gamle søjler, og foreningen håber på at få det genoprejst på et tidspunkt.
Vi har medlemmer, der har været omkring 4 år gamle, da tårnet blev bombet, og de seneste år er vi vækstet i medlemsantal med folk i alle aldre. Interessen for at udbrede fortællingen har således været stigende, og det har ført til nye snakke om, hvordan man kan støtte vores forening på en nem måde. Derfor er vi meget glade for at blive inkluderet i FynskSupport.
I første omgang håber de på at få penge til skiltning til at skabe opmærksomhed om det historiske vartegn.
Fra fisk til skak
Foreningen Odinstårnet er ikke de eneste nye medlemmer af FynskSupport. Også Bogense Politihundeforening, Gymnastikforeningen i Verninge, Interesseforeningen for håndværkerfaget og Hillerslev Sogns Lokalråd er blandt de nytilkomne klubber og foreninger, som elkunderne med en FynskSupport-aftale kan vælge at støtte.
Hos Energi Fyn er det netop bredden i FynskSupport, der gør det til noget helt særligt.
Vi har over 700 klubber og foreninger i FynskSupport. Der er blandt andet sportsklubber, og det vil være det, mange forbinder os med, men vi støtter ikke kun sportslivet. Derfor byder FynskSupport på alt fra skak og fiskeri til forsamlingshuse og ja, eksempelvis et odenseansk vartegn. Vi støtter op om de lokale aktiviteter og ildsjæle, der er på Fyn.
Hvad er FynskSupport?
Det koster ikke ekstra at støtte, når du gør det gennem FynskSupport. Det er Energi Fyn, der giver 2 øre til den valgte klub eller forening, hver gang en af elkunderne tænder for stikkontakten og bruger en kWh. Udbetalingen af støttekronerne til foreningerne foregår en gang om året, og beløbet for 2024 er lige blevet fordelt. Denne gang slog det samlede støttebeløb ny rekord med 1,8 millioner kr.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvorfor koster det mig ikke ekstra, når jeg støtter via FynskSupport?
- Hvor kan jeg se, om jeg allerede støtter en klub eller forening gennem FynskSupport?
- Jeg vil gerne støtte en klub eller forening via FynskSupport - hvad gør jeg?
- Jeg vil gerne støtte en anden klub eller forening - hvad gør jeg?
- Hvordan kan jeg støtte en klub eller forening gennem FynskSupport?