<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Nyheder Vindmøller Lindø 2020

80.000 kroner til projekter i Munkebo

Energi Fyns Vindmøllepulje har netop uddelt 80.000 kroner til fem projekter, der skal bidrage til at skabe udvikling i Munkebo.

Nu får Munkebo Bakkes Venner mulighed for at etablere et faldunderlag ved den legeplads, der skal bygges som en kopi af Ladbyskibet på Munkebo Bakke i 2022, og Munkebo Biblioteks Venner og Munkebo Kulturhus får mulighed for at anskaffe AV-udstyr til brug ved foredrag og informationsformidling.

Begge projekter har modtaget støtte fra Energi Fyns Vindmøllepulje, der i år samlet uddeler 80.000 kroner til fem projekter.

Vi vil gerne udbrede kendskabet til alt det, Munkebo rummer, og bakke op om de mange lokale ildsjæle, der findes i området. Derfor har vi i år blandt andet valgt at støtte Munkebo Bakkes Venner med 20.000 kr. og Munkebo Biblioteks Venner og Munkebo Kulturhus med 34.550 kr. Begge projekter vil uden tvivl være med til udvikle det lokale foreningsliv.

Egon Gaarde, formand for vindmøllepulje komiteen

Støtte til lokale initiativer

De øvrige modtagere af midler er Munkebo Miniby, der har fået midler til at opføre en model af Restaurant Bakken. Munkebokoret, der har fået midler til en mikserpult og mikrofonstativer. Samt Bådejerforeningen Boels Bro, der har modtaget midler til en græsklipper, som skal bruges til at holde fritidsområdet ved bådehavnen.

Energi Fyns vindmøller på Odense Havn i Munkebo har produceret strøm siden februar 2018. Hvert år uddeler vindmøllepuljen midler til udvikling af lokalområdet i og omkring Munkebo i en radius af 4,5 km fra de tre vindmøller på Odense Havn, som Energi Fyn ejer.

Fakta om Vindmøllepuljen:

  • Energi Fyn har afsat en pulje på 0,5 procent af den årsomsætning, Energi Fyn har på salg af el fra de tre vindmøller, som selskabet ejer og driver på Odense Havn i Munkebo.
  • Midlerne fra vindmøllepuljen bruges til udvikling af lokalområdet i og omkring Munkebo indenfor en radius af 4,5 km. fra de tre vindmøller. Udvikling vedrørende energioptimering, energibesparelse, kultur, miljø og natur har fortrinsret.
  • En komité indhenter forslag og træffer beslutninger om hvilke forslag, der får udbetalt midler fra vindmøllepuljen. Komitéen består af i alt fem personer, som udgøres af tre repræsentanter fra lokalsamfundet udpeget af Lindø Vindmøllelaug I/S samt to repræsentanter udpeget af Energi Fyn.

Læs mere om Vindmøllepuljen

Nyheder Munkebo Miniby 2020

Støtte til Munkebo Miniby

Munkebo Miniby, der for første gang slog dørene op for besøgende tilbage i 1996, er en attraktion for lokale såvel som turister.

Foreningen drives af passionerede frivillige og ulønnede seniorer.

Munkebo Miniby modtager midler til at opføre en model af Restaurant Bakken.

Støtte til Munkebo Miniby

Munkebo Miniby, der for første gang slog dørene op for besøgende tilbage i 1996, er en attraktion for lokale såvel som turister.

Foreningen drives af passionerede frivillige og ulønnede seniorer.

Munkebo Miniby modtager midler til at opføre en model af Restaurant Bakken.

Seneste nyt

Klimavenlig strøm - Hvilket produkt skal jeg vælge?
Klumme

Sommertariffen giver dig en lavere elregning

Vi har taget hul på foråret og lige om lidt skriver vi 1. april. Det betyder, at vi kan se frem til en lavere elregning. 1. april går de fleste af landets netselskaber nemlig over til at opkræve sommertariffer, og det betyder faktisk, at nettariffen mange steder halveres i de perioder, hvor de fleste af os bruger mest strøm.
Læs klummen
Fiber Sæt Siddende Personer Ben Og PC Mobil Og Ipad Synlig 2020
Nyhed

Vælg MaxSpeed på Energi Fyns fibernet

Nu kan 100.000 fynske andelshavere med fibernet fra Energi Fyn vælge lynhurtigt internet fra Telenors produkt MaxSpeed.
Læs nyheden
Nyheder Transformerstation 2021
Presse

Markante udbygninger af elnettet på Fyn

Elforsyningsnettet på Fyn bliver udbygget markant i løbet af de kommende år. Alene i løbet af de næste 3 år forventer Energi Fyns datterselskab Vores Elnet at opføre minimum 8 nye 60/10 kV transformerstationer.
Læs presse­meddelelsen
Fiber Far Og Datter Giver High Five 2020
Presse

Kom til fiberfest i Odense

Den 19. marts fra kl. 14-20 inviterer vi til fynsk fiberfest i Næsbyhallerne i Odense. Dagen byder på foredrag med Sara Lygum og masser af viden om mulighederne med fibernet.
Læs presse­meddelelsen
Fiber Far Og Krøllet Barn I Sofa 2020
Presse

Aftale mellem Energi Fyn og Heimstaden Danmark sikrer fibernet til 620 boliger på Fyn

Energi Fyn Bredbånd og boligudlejeren Heimstaden Danmark har indgået en aftale om fibernet til 620 boliger på Fyn. Beboerne kan se frem til at få fibernet og et væld af valgmuligheder i løbet af det kommende år.
Læs presse­meddelelsen
Ladestandere Ladestik Evbox Hånd Armbånd 2021
Klumme

Kan du nå hjem for at lade?

Overvejer du, som mange andre danskere, at skifte benzin- eller dieselbilen i carporten ud med en elbil, men lider du af rækkeviddeangst? Vores teamleder for ladestandere Maria Liv Varnild har skrevet en klumme om rækkeviddeangst. Måske behøver du slet ikke være nevøs.
Læs klummen
Fynsksupport Hojby 850X600
Presse

Energi Fyn sender rekordstore checks til foreninger på Fyn

Netop nu sender Energi Fyn checks ud til over 600 lokale foreninger på Fyn. I år skal et rekordstort beløb afsted. Hele 1,7 millioner kroner, hvilket er en stigning på 30% i forhold til sidste år.
Læs presse­meddelelsen