Derfor er en varmepumpeskjuler uhensigtsmæssig
Når din luft til vand varmepumpe er omgivet af en varmepumpeskjuler, kan der ikke flyttes luft nok igennem maskinen. Heller ikke selvom den valgte varmepumpeskjuler eller varmepumpehus er godt ventileret.
Det vil betyde, at den bliver mindre effektiv og således skal bruge mere strøm for at producere 1 kWh varme, end hvis varmepumpen stod frit. I sidste ende vil det medføre, at din besparelse ved skiftet bliver mindre.
Forhandlere af varmepumpeskjulere benytter beskyttelse af varmepumpen som salgsargument. Vores varmepumpe – Vaillant aroTHERM Plus – er imidlertid skabt til at stå frit i det nordiske klima og tåler således både blæst, regn, sne og temperaturer under frysepunktet.
Alternativer til en varmepumpeskjuler
I stedet for at benytte dig af en varmepumpeskjuler kan du – hvis det er muligt af hensyn til naboer og boligens grundplan - i stedet placere varmepumpen på bagsiden af huset, hvor den slet ikke bemærkes. Alternativt kan du undgå husets facade og terrasse og i stedet vælge den mulige placering, der falder dig mindst i øjnene.
Mange kunder har også glæde af at skærme varmepumpeskjuleren med beplantning i form af en hæk, buske eller små træer. Det vil i øvrigt også tage en del af støjen. Det samme vil et massivt plankeværk.
Uanset om du vælger beplantning eller et stakit, skal du dog sørge for at holde en afstand til din varmepumpe på mindst 2 meter. Det giver både plads til optimal luftgennemstrømning og at en tekniker kan komme frem til varmepumpen og udføre service en gang om året.
Vælger du træer og buske, så husk desuden at beskære disse, så de ikke skader pumpen.
Skal vi hjælpe dig videre?
Det kan måske virke uoverskueligt at udskifte din nuværende opvarmningsløsning med en varmepumpe. Det behøver det dog ikke være.
Får du en varmepumpe gennem os, er det eneste du selv skal sørge for at ansøge om tilskud – og det hjælper vi dig selvfølgelig også gerne med.
Vi klarer således det meste, og det giver tryghed i processen.
Skal vi hjælpe dig videre?
Det kan måske virke uoverskueligt at udskifte din nuværende opvarmningsløsning med en varmepumpe. Det behøver det dog ikke være.
Får du en varmepumpe gennem os, er det eneste du selv skal sørge for at ansøge om tilskud – og det hjælper vi dig selvfølgelig også gerne med.
Vi klarer således det meste, og det giver tryghed i processen.