<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>

Er en ladeboks nødvendig, eller kan jeg nøjes med at sætte bilens eget ladekabel i stikkontakten?

Til de fleste elbiler medfølger et ladekabel, der kan tilsluttes en almindelig stikkontakt, så man kan lade i nødstilfælde. Sikkerhedsstyrelsen fraråder dog, at man benytter den løsning til daglig.

Opladning med et mormorkabel

Til de fleste elbiler medfølger et ladekabel, der kan tilsluttes en almindelig stikkontakt, så man kan lade i nødstilfælde. I daglig tale kaldet et ”mormorkabel”, fordi det giver mulighed for at lade bilen overalt - også hos mormor, der måske ikke har en ladeboks.

Opladningen foregår dog meget langsomt, og mormorkablet er ikke en holdbar løsning i hverdagen.

Sikkerhedsstyrelsen fraråder mormorkablet 

Sikkerhedsstyrelsen fraråder, at man benytter denne løsning til dagligt. Der er nemlig risiko for, at selve elinstallationen bliver overophedet. Er elinstallationen af ældre dato, kan stikkontakten i værste fald smelte, ligesom der kan opstå brand.

Er det nødvendigt at lade med et mormorkabel i en ældre bolig, kan man - for at forebygge overophedning - nedsætte effekten. Gør man det, vil opladningen dog tage endnu længere tid.

Læs mere om Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger

Ofte stillede spørgsmål om ladestandere

  • Skal jeg købe eller leje min ladeboks?
  • Kan jeg få udbetalt elafgiftsrefusion?
  • Hvad skal jeg overveje, når jeg skal vælge en ladeløsning?
  • Hvor kan jeg downloade Monta appen?