<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Kundecenter Flytning Studiestart Ikon1 2020 (1)

Få god kontakt med dit nye studie

Er du kommet ind på drømmestudiet? Før du panikker over alle de praktiske ting, som følger med studiestart, så se lige her. Vi har samlet 8 hurtige tips til, hvordan du får den bedste kontakt med dit nye studie.

1. Mangler du et sted at bo?

Når du bliver optaget på et nyt studie, kan det være afgørende for en god start, at du har et sted at bo nær din skole eller studie. Måske er der en boliggarantiordning i byen, som sikrer, at du som nytilflyttet studerende ikke står uden tag over hovedet, når du skal i gang med at læse. I nogle byer betyder ordningen, at du kommer foran i køen, mens du i andre byer kan få tilbudt en midlertidig bolig. Du kan tjekke det ved kommunen.

Skal du studere i en af de større studiebyer, kan du via linkene her få et overblik over, hvor du kan starte din boligeftersøgning.

Kollegier og lejeboliger, der er privatejede, hører dog ikke under den almene anvisning og vises derfor ikke i databaserne. Dem skal du selv finde og kontakte direkte.

2. Få god kontakt til dit nye hjem

Når du har fundet et sted at bo, så sørg for at gøre det hyggeligt, så du føler dig godt tilpas i din bolig. En simpel måde at skabe nogle behagelige og personlige rammer på er at få sat lys op hurtigst muligt, så du føler dig tryg i din nye bolig.

Har du fundet en lejlighed, bør du desuden vælge elleverandør, så du er helt sikker på, at du altid har strøm i stikkontakten. Vi hjælper dig gerne i gang, og du kan altid registrere din flytning på Mit Energi Fyn, ringe til os på telefon 70 13 19 00 eller sende en mail til os på [email protected].

Som studerende kan det være en fordel at blive afregnet per måned i stedet for per kvartal. Dermed får du på et år 12 regninger på et mindre beløb i stedet for 4 større regninger.

Det er nemt at vælge månedsafregning ved Energi Fyn, og mange studerende vælger denne løsning, fordi det kan være mere overskueligt at betale et mindre beløb ad flere omgange.

Når du tilmelder dig månedsafregning, er det en god idé at vælge at modtage din regning på e-mail eller tilmelde den Betalingsservice.

Ønsker du månedsafregning, så giver du os bare besked om det, når du melder din flytning til os. Du kan også nemt skifte til månedsafregning her.

3. Få penge i kassen

Tidligst en måned før studiestart kan du tilmelde dig SU (Statens Uddannelsesstøtte). For at få SU skal du opfylde en række betingelser. Læs mere om de konkrete betingelser på SU.dk og husk, at du altid kan spørge på dit studie, hvis du er i tvivl.

Beløbet, du får udbetalt, afhænger af, hvilken uddannelse du skal i gang med, om du er ude- eller hjemmeboende, din alder, og hvornår du er startet på din uddannelse.

Gå ind på SU.dk og læs mere.

4. Løn og skat

Noget, du helt sikkert ikke ønsker at ende ud i som studerende, er at havne i gæld til Skat, fordi du har betalt for lidt i det forgangne år.

Du skal betale skat af din SU og eventuelle indkomst fra et studiejob. Skatten bliver trukket, inden din SU bliver udbetalt.

Når året er omme, vil Skat kontrollere, om du har tjent for meget ved siden af din SU. Er det tilfældet, skal du betale noget af din SU og eventuelle studieløn tilbage.

Når du begynder at studere, får Skat automatisk besked, men hvis du holder pause eller får studiejob eller andre indkomster undervejs, skal du selv huske at rette din forskudsopgørelse, så den matcher din nye indkomstsituation.

Er det helt sort snak? Så ring til Skat og få dem til at hjælpe dig.

5. Billigt eller lynhurtigt internet?

Hvis du er flyttet i forbindelse med studiestart, så tjek, om du kan komme på internettet på din nye adresse. Skal du bo på kollegium, er der helt sikkert hul igennem fra den dag, du rykker ind - men bor du til leje, er det dit valg, hvilken udbyder du vil benytte.

Flytter du i lejebolig, kan du overveje at undlade en stor datapakke i din nye bolig og i stedet blot bruge din mobilforbindelse. Her kan der nemlig være en del at spare, hvis du ikke har behov for store mængder data.

Har du behov for lynhurtigt internet uden hastighedsbegrænsninger, kan du derimod med fordel tjekke, om du kan få fibernet. Bor du på Fyn, kan du undersøge, om du kan fibernet, ved at slå din adresse op her.

6. Skema og pensum

Har du styr på, hvad du skal i gang med? Der går typisk lidt tid fra du får besked om, at du er optaget på et studie, til du har mulighed for at logge ind og se dit skema og din pensumliste. Hvis du er helt vild efter at stikke næsen i dine nye studiebøger, så ring til din uddannelse og hør, hvad du med fordel kan starte med at købe.

Der findes flere hjemmesider, hvor du kan købe brugte bøger og på den måde spare en del penge.

7. Ryd kalenderen

Du kan lige så godt indse det! Du får ikke tid til noget andet end studiet den første måned. De fleste uddannelser og studier starter med en introuge eller tre, som består af en blanding af sociale og faglige arrangementer. Det er som regel rimelig intensivt, så du kan lige så godt droppe studiejob og andre fritidsaktiviteter i de første par uger.

Hvis du får en god start - også socialt - giver det dig bedre mulighed for at danne de rigtige studiegrupper og få hjælp og sparring, mens du læser.

8. Studiekort

På langt de fleste uddannelser får du automatisk dit studiekort, når du starter på uddannelsen. Herefter er det bare at gå i gang med at spare. Kortet giver dig nemlig adgang til et mekka af rabatter, hvor du kan spare på alt fra bøger til den næste omgang på den lokale bar.

Dit studiekort bruges naturligvis også som bevis på, at du er studerende. Nogle uddannelsessteder kræver desuden, at du bruger dit studiekort til at få adgang til bestemte lokaler og områder på skolen.

Kundecenter Flyttekasser 2020

Tjekliste til dig, der skal flytte

Der er mange ting at huske på, når man skal flytte. Vi har samlet 10 gode flyttetips, der gør din flytning nemmere. 

Og husk, at vi klarer alt det administrative, så der er strøm og gas på din nye adresse.

Dermed kan du nøjes med at fokusere på at komme på plads i din nye bolig.

Se vores 10 flyttetips

Tjekliste til dig, der skal flytte

Der er mange ting at huske på, når man skal flytte. Vi har samlet 10 gode flyttetips, der gør din flytning nemmere. 

Og husk, at vi klarer alt det administrative, så der er strøm og gas på din nye adresse.

Dermed kan du nøjes med at fokusere på at komme på plads i din nye bolig.

Se vores 10 flyttetips

Ofte stillede spørgsmål