<iframe src="/scm.html?id=GTM-58DL2QS" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>

Hvordan forstår jeg min elregning?

Synes du, at det er vanskeligt at gennemskue, hvad de forskellige elementer på din elregning dækker over? Her på siden kan du få en forklaring på de enkelte poster på din elregning.

Kvartalsregning

Er du kvartalsafregnet, modtager du fire gange om året en opgørelse over dit faktiske gasforbrug i det forudgående kvartal samt en acontoregning for dit forventede forbrug i det kommende kvartal.

Læs mere

Vi sender din regning til dig den første hverdag i februar, maj, august og november. Har du valgt Betalingsservice, vil du modtage din regning ultimo januar, april, juli og oktober. 

Regningen vil have betalingsfrist den 15. eller først kommende hverdag herefter i februar, maj, august og november.

Forstå din kvartalsregning

Side 1

På første side får du et hurtigt overblik over din regning.

Den grå boks i øverste højre hjørne

Her finder du blandt andet dit kundenummer, aftagenummer, pinkode, fakturadato og betalingsdato.  

Opgørelse

Under opgørelse kan du se en opgørelse over dit elforbrug i forrige kvartal fratrukket det beløb, som du har betalt aconto for perioden.

Aconto

Under aconto kan du se, hvad du skal betale aconto for de kommende 3 måneder.

Under diverse kan du se, hvad du eventuelt skal betale i gebyr for din valgte betalingsmetode, serviceaftale eller eventuelle renter.

I alt opkræves/udbetales

Differencen mellem de to beløb fortæller dig, hvor meget du samlet skal betale.

Er beløbet negativt, har du betalt for meget aconto, og du vil derfor få udbetalt beløbet.

Information fra os

Nederst på side 1 kan du se eventuel vigtig information fra os.

Side 2

På side 2 kan du se den udspecificerede opgørelse over dit elforbrug i den forudgående periode.

Energi Fyn Handel A/S

Du kan se, hvilket elprodukt du har haft i perioden, dit forbrug i kWh og din gennemsnitspris pr. kWh i perioden.

Abonnement er det du betaler til Energi Fyn for håndtering af dit elforbrug.

Har du valgt et elprodukt med en variabelpris - FynskSupport, NaturEl Variabel eller SpotEl, køber du din el til spotprisen, som fastsættes på den nordiske elbørs Nord Pool. For at dække vores handelsomkostninger, når vi indkøber el til dig, lægger vi et administrationstillæg pr. kWh oveni spotprisen.

Net- og systemydelser

På vegne af dit lokale netselskab og Energinet opkræver vi net- og systemydelser.

Det dækker de udgifter, der er forbundet med drift, udbygning og vedligeholdelse af elnettet. 

Bemærk fra 1. januar 2024 betaler alle danske elforbrugere et fast, årligt abonnement på 225 kroner inkl. moms til Energinet.

Offentlige forpligtigelser/afgifter

På vegne af staten opkræver vi el-afgift, og på vegne af Forsyningstilsynet opkræver vi gebyr for myndighedsbehandling.

Gebyr myndighedsbehandling fastsættes af Forsyningstilsynet og dækker Forsyningstilsynets udgifter i forbindelse med drift og opgavevaretagelse. Der er forskellige satser afhængig af kundetype. 

Opgørelse

Opgørelsen fratrækkes herefter det, vi har opkrævet aconto for perioden, og du kan se, om du har betalt for meget eller for lidt for perioden.

Gennemsnitsprisen pr. kWh viser, hvad din gennemsnitspris for en kWh har været i den periode, som opgørelsen dækker.

Har du valgt et elprodukt med en variabelpris - FynskSupport, NaturEl Variabel eller SpotEl - er gennemsnitsprisen beregnet i forhold til prisen i den time, hvor du har brugt din strøm. Du kan derfor ikke sammenligne din gennemsnitspris med andres, da I sandsynligvis har brugt strømmen på forskellige tidspunkter.

Side 3

På side 3 kan du se, hvor meget du skal betale aconto for den kommende periode.

Din acontoregning dækker dit forventede forbrug i perioden. Dit forventede årsforbrug er som udgangspunkt opgjort ud fra dit tidligere årsforbrug.

Det er dit lokale netselskab, der fastsætter dit forventede årsforbrug. Flytter du ind på en ny adresse, vil dit lokale netselskab anslå forbruget. 

Du kan ændre dit forventede forbrug ved at logge ind her på siden.

Ret dit forventede forbrug

Har du et elprodukt med en variabel pris, og er du kvartalsopkrævet, er din acontoregning beregnet ud fra en forventet gennemsnitlige pris pr. kWh.

Den forventede gennemsnitlige pris pr. kWh fastsætter vi ud fra energimarkedets prisprognoser og forventninger til prisudviklingen i det kvartal, som acontoregningen dækker.

Viser det sig, at prisen bliver lavere eller højere end forventet, vil dette blive modregnet på din næste opgørelse. På din opgørelse er dit faktiske forbrug opgjort til de faktiske timepriser.

Månedsregning

Er du månedsafregnet modtager du hver måned en regning på dit faktiske forbrug i midten af den efterfølgende måned.

Læs mere

Betalingsfristen vil være den første hverdag i den efterfølgende måned.

Forstå din månedsregning

Side 1

På første side får du et hurtigt overblik over din regning.

Den grå boks i øverste højre hjørne

Her finder du blandt andet dit kundenummer, aftagenummer, pinkode, fakturadato og betalingsdato.  

Opgørelse

Under opgørelse kan du se en opgørelse over dit elforbrug i perioden.

Under diverse kan du se, hvad du eventuelt skal betale i gebyr for din valgte betalingsmetode, serviceaftale eller eventuelle renter.

I alt opkræves

Her kan du se, hvor meget du skal betale.

Information fra os

Nederst på side 1 kan du se eventuel vigtig information fra os.

Side 2

På side 2 kan du se den udspecificerede opgørelse over dit elforbrug i den forudgående måned.

Energi Fyn Handel A/S

Du kan se, hvilket elprodukt du har haft i perioden, dit forbrug i kWh og din gennemsnitspris pr. kWh i perioden.

Abonnement er det du betaler til Energi Fyn for håndtering af dit elforbrug.

Har du valgt et elprodukt med en variabelpris - FynskSupport, NaturEl Variabel eller SpotEl, køber du din el til spotprisen, som fastsættes på den nordiske elbørs Nord Pool. For at dække vores handelsomkostninger, når vi indkøber el til dig, lægger vi et administrationstillæg pr. kWh oveni spotprisen.

Net- og systemydelser

På vegne af dit lokale netselskab og Energinet opkræver vi net- og systemydelser.

Det dækker de udgifter, der er forbundet med drift, udbygning og vedligeholdelse af elnettet. 

Bemærk fra 1. januar 2024 betaler alle danske elforbrugere et fast, årligt abonnement på 225 kroner inkl. moms til Energinet.

Offentlige forpligtigelser/afgifter

På vegne af staten opkræver vi el-afgift, og på vegne af Forsyningstilsynet opkræver vi gebyr for myndighedsbehandling.

Gebyr myndighedsbehandling fastsættes af Forsyningstilsynet og dækker Forsyningstilsynets udgifter i forbindelse med drift og opgavevaretagelse. Der er forskellige satser afhængig af kundetype. 

Opgørelse

Du kan se, hvilket elprodukt du har haft i perioden, dit forbrug i kWh og din gennemsnitspris pr. kWh i perioden.

Gennemsnitsprisen pr. kWh viser, hvad din gennemsnitspris for en kWh har været i den periode, som opgørelsen dækker.

Har du valgt et elprodukt med en variabelpris - FynskSupport, NaturEl Variabel eller SpotEl - er gennemsnitsprisen beregnet i forhold til prisen i den time, hvor du har brugt din strøm. Du kan derfor ikke sammenligne din gennemsnitspris med andres, da I sandsynligvis har brugt strømmen på forskellige tidspunkter.

Find dine regninger på Mit Energi Fyn

Find dine regninger

Du kan altid logge ind på Mit Energi Fyn og se dine regninger.

På Mit Energi Fyn kan du også få et hurtigt overblik over dit elforbrug.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er prisen på el?
  • Kan jeg få min elregning hver måned?
  • Hvor finder jeg min elregning?
  • Hvordan skifter jeg elprodukt?
  • Hvad betaler jeg i tillæg og abonnement, som elkunde hos Energi Fyn?
  • Hvor kan jeg se mit elforbrug?