Om at købe el


Man kan købe el på flere forskellige måder f.eks. er Fastpris en af de mest almindelige. Hos Energi Fyn kan du også få FynskSupportEl.

Elmarkedet er verdens mest volatile marked, dvs. at markedet kan opleve voldsomme prisudsving fra time til time og fra dag til dag. Aftaletidspunktet er derfor meget afgørende for, hvilken pris på markedsel Energi Fyn kan tilbyde.


Skabelonafregnede kunder

Alle private kunder og mindre erhverv (årsforbrug under 100.000 kWh) afregnes efter en skabelon – dvs. ikke den enkelte kundes personlige forbrug - men efter et gennemsnitsforbrug for alle kunder i det lokale elselskabs netområde.


Timeaflæste kunder

Kunder med et forbrug over 100.000 kWh pr. år har som udgangspunkt installeret en elmåler, som kan fjernaflæses af det lokale elselskab.


Aftagenummer

Som led i liberaliseringen af elmarkedet er hver elmåler blevet tildelt et unikt nummer – det såkaldte aftagenummer. Aftagenummeret, som bl.a. bruges i forbindelse med skift af elleverandør, sikrer, at man ikke forveksler en måler i ét forsyningsområde med en måler i et andet. Aftagenummeret er et 18-cifret tal, hvoraf de sidste 11 cifre i nummeret skal benyttes for at skifte elleverandør. Ud af disse 11 cifre, er de første 3 tal netselskabets nummer, de næste 7 et løbenummer, og det sidste tal et kontrolnummer.

Aftagenummeret står på regningen fra det lokale elselskab.


Skift af elleverandør

Man kan skifte elleverandør hver den 1. i måneden med et varsel på løbende måned plus 1 måned, hvis man ikke har tegnet kontrakt med et længere varsel.

Hvis man skifter elleverandør, f.eks. for at blive kunde hos Energi Fyn, skal aftagenummeret oplyses til den nye elleverandør. Der bliver automatisk givet besked fra det lokale elselskab, når leverandørskiftet er registreret. Den dag, skiftet er gældende fra, skal elmåleren aflæses. Det lokale elselskab kan give yderligere oplysninger vedrørende skift af elleverandør. 

Du kan læse yderligere informationer om at skifte elleverandør her.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 70 17 19 00 eller send en mail til kundeservice@energifyn.dk